6 gode råd til trænerens samtale med en forælder
Mistrives et barn til træning, bør du som træner tage en snak med forældrene.
Du oplever måske som træner, at nogle børn på holdet tit kommer i konflikt med de andre.
Måske har de svært ved at følge dine instrukser eller du er måske bekymret for et barns generelle trivsel?
Det kan også være, at du oplever, at der er forældre, der er overengagerede i deres børns træning og kampe.
Måske har de svært ved at respektere dine regler eller dig som træner?
I alle de tilfælde er det vigtigt at kunne tage en snak med forældrene.
Her følger 6 gode råd til den svære samtale:
1. Hav et positivt udgangspunkt
Sig fx ”Det er fedt, at din søn er engageret i træningen.”
2. vær direkte og konkret
Sig fx ”Jeg oplever, at din søn tit bliver meget vred, hvis der er noget, han har svært ved.”
3. Vis respekt for forælderen
Vurdér ikke barnet eller forælderen, men forhold dig beskrivende
4. Spørg til genkendelighed
Sig fx ”Er det noget, I også oplever?”
5. Vær løsningsorienteret
Sig fx ”Har du forslag til, hvordan jeg som træner kan støtte din søn?
6. Følg altid op på en snak eller aftale
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut 2012 & ADHD-foreningen 2011