Selvfølgelig er det fair, at en forening er en forening

Der er grundlæggende forskel på foreningsdrevet og kommerciel fitness, skriver Søren Møller, formand for DGI, i et svar til Morten Brustad, direktør for Dansk Fitness og Helse Organisation.

At træne i et foreningsbaseret motionscenter er at dyrke sin idræt på samme vilkår, som hvis man spiller fodbold i den lokale klub eller går til gymnastik i en idrætsforening. Foreningsfitness er identisk med al anden foreningsidræt, dvs. almennyttig og vedtægtsbaseret, med en folkevalgt bestyrelse og uden profit for øje.

Søren Møller

er formand for DGI.

Dette indlæg er Søren Møllers svar på et læserbrev i Jyllandsposten skrevet af Moten Brustad, direktør i brancheorganisationen Dansk Fitness og Helseorganisation.

Alligevel har Ankestyrelsen slået fast, at man ikke kan arbejde frivilligt som ulønnet instruktør i et foreningsdrevet motionscenter uden at blive trukket i sin efterløn. For Ankestyrelsen mener ikke, at en forening der har fitness som aktivitet kan være almennyttig.

Kommercielle centre agerer på et marked

Den afgørelse får Morten Brustad, branchedirektør for Dansk Fitness & Helse Organisation (de kommercielle fitnessudbydere) til at glæde sig her i avisen (JP, red.) d. 5. december 2016. Morten Brustad har imidlertid overset sagens væsentligste præmis. For kommercielle fitnesscentre agerer på et marked. Foreningsfitness og foreningsdrevne motionscentre agerer i civilsamfundet og med et almennyttigt formål.

Det nytter ikke, at A-kasser og Morten Brustad har deres egen tolkninger af, hvornår en forening er almennyttig i forhold til tolkningen i folkeoplysningsloven.

 Almennyttig eller ej

Morten Brustad roder sig ud i en argumentation om, at det er idrætsgrenen i den pågældende forening, der er bestemmende for, om den er almennyttig eller ej. Og hvis nogen udbyder den pågældende aktivitet på kommercielle vilkår, så kan en forening med samme aktivitet åbenbart ikke være almennyttig.

Sikke noget sludder. Skulle man forfølge denne tankegang, så vil foreningslivet ad åre være henvist til de aktiviteter, som man ikke på nogen måde kan vride en eneste forretningskrone ud af. Vi ser kommercielle udbydere indenfor golf, cykling, yoga, fodbold, golf, kajak, kampsport m. fl. Og de skal være velkomne, men det kan da ikke være meningen, at denne udvikling skal indskrænke foreningernes rum i samfundet.

Indtjening eller fælles indsats

En forretning er en forretning, og den lever så længe, der er nogen som ser mulighed for at tjene penge på den. En forening er en forening, og den lever så længe nogen vil være medlemmer – og nogen af dem vil tage en tørn som frivillige.

Borgerne kan vælge, om de vil købe træning i en forretning eller melde sig ind i en forening og dyrke fitness sammen med andre medlemmer. Både forening og forretning er efterspurgte i tiden og det skal der være plads til.

Efter DGI’s opfattelse er der ingen grund til, at man som arbejdsløs eller efterlønner ikke må engagere sig i foreningslivet alt det man vil. Der er ingen arbejdsløse, som får dårligere muligheder for at få et job ved at være frivillig – tværtimod, så er det godt for CV’et. Derfor skal vi værne om det frivillige Danmark og samtidig glæde os over, at frivilligt ulønnet arbejde kan hjælpe med at gøre det enkelte menneske jobparat.