Kommunesamarbejde

Bliv partner med DGI og få mere idræt, sundhed og fællesskab i din kommune - nu og fremover

Medlemsforeningerne i DGI har en stor berøringsflade med kommunerne. Derfor er det naturligt for os at styrke samarbejdet og indgå partnerskaber med kommuner.

Målet er at gøre det nemmere og bedre at dyrke idræt og motion i hverdagen - uanset, om du er barn, ung, voksen eller ældre. 

Idræt og motion er omdrejningspunktet 

DGI ønsker at samarbejde med de danske kommuner om at styrke sundhed, inklusion og uddannelse med idræt og motion som afsæt.

Vi indgår også meget gerne i et samarbejde om at udvikle små som store faciliteter i lokalområderne - fra bæredygtig ombygning til bygning af nye rum og miljøer, der matcher tidens trends.

Vi har også gode erfaringer med at etablere sunde og aktive netværk i lokalområderne og give det lokale samfund et boost den vej. 

Se aktuelle tilbud om samarbejde herunder - eller ring og få en uforpligtet snak om mulighederne!