Juniorskyttekurser foregår regionalt i fremtiden
Forberedende kurser og juniorkurser for skytter flytter fra Vingsted ud i DGIs landsdelsforeninger
Fremover vil forberedende kurser og juniorkurser for 15-17 årige skytter kun udbydes i DGI's landsdelsforeninger, altså regionalt.
Kurserne har tidligere været afholdt i Vingsted – centralt på landsplan. De seneste år har det dog været svært at samle deltagere nok til kurserne.
Derfor er den fremtidige strategi, at DGI's landsdelsforeninger udvikler, afholder og evaluerer juniorskyttekurser regionalt for at komme tættere på de unge skytter.
Hensigten er, at udøverne ikke skal transportere sig så langt for at deltage.
Tag kontakt til lokal konsulent
Der findes allerede et større udbud af juniorkurser i primært de landsdelsforeninger, som er store og som gennem årene har opnået gode erfaringer med kurserne.
Tag fat i din lokale skyttekonsulent for at høre om tilbuddene i jeres landsdelsforening.
Der kan også være tale om et samarbejde med andre landsdelsforeninger om at udbyde kurserne sammen.