Kæmpe sagspukkel hos PAC: Lang udsigt til nye våbentilladelser
Der er ophobet næsten 46.000 ubehandlede sager hos PAC, efter problemerne med det nye våbenregister begyndte i januar. Først ved årsskiftet forventes sagsbehandlingen at være normaliseret.
Artiklen er opdateret 30. august med seneste tal fra PAC.
Tirsdag den 24. maj blev der holdt dialogmøde mellem Rigspolitiet og organisationerne i Våbendanmark, heriblandt SKV, om politiets våbenregistrering, men konklusionen fra mødet er, at der ikke er noget afgørende nyt at berette om problemerne med det nye våbenregistreringssystem.
Rigspolitiet kunne fortælle, at de følger tidsplanen, som er, at der arbejdes på levering af et funktionsdygtig it-program med udgangen af juni måned.
Den oprindelige leveringsplan var den 15. juli 2021, men den blev udskudt til november-december 2021, og da var planen, at man ville gå i drift den dato, hvor den nye bekendtgørelse trådte i kraft – altså den 18. januar 2022. Men som alle ved lykkedes det ikke.
PAC kom også med en status på udfordringerne med det nye våbenregistreringssystem.
Herunder er data, som senest er opgjort 3. august 2022:
- 45.702 ubehandlede sager alt i alt, venter på behandling hos PAC.
- Heraf er der 2.969 stk. SKV2, som er ubehandlet. Der er pt. ca. 219 dages ekspeditionstid fra PAC´s side.
- Der er 629 stk. SKV6, som er ubehandlet. Der er pt. ca. 175 dages ekspeditionstid fra PAC´s side.
- SKV1, SKV3 & SKV4 kan PAC p.t. ikke trække nogen tal ud på, så der kender vi hverken antal eller ekspeditionstid – desværre.
- Der er 1.556 stk. våbenpas, som ikke er behandlet. Der er pt. ca. 66 dages ekspeditionstid fra PAC´s side.
NB: Bemærk, at alderen er opgjort i dage – ikke hverdage som tidligere. Politiet henviser til denne hjemmeside for yderligere information: https://politi.dk/vaaben/laengereventetid
Den kæmpe sagspukkel, der har ophobet sig siden januar, betyder også, at PAC forventer, at det vil tage mindst resten af året, før man er kommet ned på en rimelig behandlingstid.
Politiets Administrative Center har forlænget den periode, hvor et våben lovligt kan besiddes efter, at våbenpåtegningen er udløbet, således våbnet kan besiddes lovligt indtil 31. december 2022. Det forudsættes, at der er ansøgt om fornyelse via SKV-portalen. Når våbenpåtegningen er udløbet, må våbnet kun opbevares og må først anvendes og transporteres igen, når det nye våbenlegitimationskort er modtaget.
SKV opfordrer til, at man ansøger om fornyelse straks fornyelsen popper op, under fanen "Fornyelser" i SKV-portalen.
Der er begyndt at komme lidt i gennem fra PAC, og SKV behandler disse sager hurtigst mulig.
Vi ved godt, at der stort set intet nyt er i denne opdatering, men vil gerne takke for jeres forståelse og tålmodighed.
Med venlig hilsen
SKV