Forskning og kvalitetssikring

DGI Sundhedsidræt udvikles løbende ud fra de erfaringer vi gør os. Her spiller Københavns Universitets forskningsprojekt en central rolle, i og med at deres resultater bliver brugt til at tilpasse træningskoncepterne.

Den danske befolkning lever et mindre og mindre fysisk aktivt liv i form af stillesiddende arbejde, samtidig med at antallet af ældre danskere stiger. Udviklingen skaber et stort samfundsmæssigt behov for at opretholde ældre borgeres sundhed og i videst muligt omfang forebygge de sygdomme der sættes i forbindelse med en inaktiv livsstil, der hvert år koster det danske samfund dyrt.

DGI Sundhedsidræt ønsker at bygge bro mellem sundhedssektoren og foreningslivet for derigennem at kunne hjælpe mennesker til at få en aktiv hverdag og bedre sundhed. For at kunne tilbyde træning af høj kvalitet, er der udviklet tre træningskoncepter, hvis sundhedsmæssige effekt undersøges af Københavns Universitet.

Inspiration

DGI Sundhedsidræt er udarbejdet med inspiration fra DGI’s tyske søsterorganisation Deutscher Turner Bund (DTB), som siden 1994 har kørt det succesfulde projekt Pluspunkt Gesundheit.
Træningskoncepterne i DGI Sundhedsidræt er, som i Pluspunkt Gesundheit, baseret på nyeste forskning og tager udgangspunkt i flere forskellige idrætsgrene og generelle og tematiserede træningsaktiviteter.

Forskningsbaseret træningskoncept

DGI Sundhedsidræts målretter indsatsen mod tre specielt udvalgte målgrupper – seniorer, mennesker med rygproblemer og mennesker med hjertekarsygdomme. Med disse tre målgrupper for øje, er der udviklet tre forskellige træningskoncepter: Seniortræning, Rygtræning og Kredsløbstræning.

Træningskoncepterne bliver løbende evalueret og tilpasset ud fra den erfaringer der opbygges gennem træningen i foreningerne samt ved uddannelse af inistruktørerne. Derudover spiller samarbejdet med Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet en central rolle i forhold til udviklingen af træningskoncepterne. Den viden som opnås via forskningen bruges til at tilpasse træningskoncepterne.

Forskningsprojektets indhold

Forskerne fra Københavns Universitet undersøger de mentale, sociale og fysiske sundhedseffekter af DGI Sundhedsidræt. Dette undersøges på følgende måde:

  • Træningsintensitet og selvoplevet belastningsgrad. Deltagerne på træningskoncepterne testes i forskellige forhold inden start og efter at træningsforløbet er afsluttet. Deltagernes målinger sammenholdes med en række inaktive kontroller. Der måles bl.a. blodtryk, hvilepuls, kropskomposition, ryg-refleks-respons, balance, rejse-sætte-sig-test, håndgrebstest, hoppehøjde, aerob fitness med interval-løbetest.
  • Målinger på livskvalitet, trivsel og funktionsduelighed. Netbaserede spørgeskemaer kortlægger deltagernes sociale og idrætslige baggrund. Spørgeskemaerne måler træningseffekter på livskvalitet og funktionsduelighed i hverdagen og fortsat deltagelse i motion. Spørgeskemaerne SF 36 (forkortet i dansk udgave til SF12, 1997) og Older Peoples Quality og Life(i dansk udgave) anvendes. De to spørgeskemaer før træningsforløbet og efter eller til slut i træningsforløbet.
  • Målinger af fortsat motion. To spørgeskemaer undersøger træningsforløbenes effekt på deltagernes motion på egen hånd efter forløbets afslutning. Spørgeskemaerne (dansk version af kort udgave af International Activity Questionaire(IPAQ) og Stages of Change (SOC)) indsamles før træningsforløbets start og tre måneder efter forløbets afslutning. IPAQ måler omfanget af fysisk aktivitet i hverdagskontekster og SOC identificerer hvilket trin deltagerne er på i forhold til at opnå vedvarende fysisk aktivitet.

I foråret 2016 har Københavns Universitet indsamlet data for træningskonceptet Seniortræning og i efteråret 2016 igangsættes et forskningsprojekt omhandlende Kredsløbstræning. Læs mere om vores aktuelle forskningsprojekt her