Idégrundlaget

Om DGI Sundhedsidræt

Når en borger har deltaget i et kommunalt genoptræningstilbud, er der ofte lang vej derhen, hvor borgeren kan deltage i et almindeligt tilbud i en idrætsforening. DGI Sundhedsidræt har til formål at flytte borgere fra sundhedssektor til foreningsliv via skræddersyede træningskoncepter.

Inspireret af Pluspunkt Gesundheit og pilotprojekt.

Inspirationen til DGI Sundhedsidræt er fundet i DGI’s tyske søsterorganisation Deutscher Turner Bund (DTB), der i over 20 år har kørt det succesfulde projekt Pluspunkt Gesundheit. I 2011 iværksatte DGI og Syddansk Universitet i samarbejde med DTB et forberedelsesprojekt, der undersøgte de organisatoriske muligheder og barrierer ved at implementere evidensbaserede træningsformer i det danske foreningsliv.

DGI Sundhedsidræt indledte i 2013 et pilotprojekt i Esbjerg kommune, med henblik på at forebygge og forhindre forværring af ryglidelser hos kommunens borgere. Pilotprojektet forløb med stor succes.

For foreningerne

Der er mange fordele for en idrætsforening ved at tilbyde træningskoncepter fra DGI Sundhedsidræt. Foreningens instruktører får en særligt tilrettelagt grunduddannelse til at undervise de specifikke målgrupper som træningskoncepterne målrettes mod. Træningskoncepterne kan tiltrække nye medlemmer til foreningerne, og kan give mulighed for at skabe masser af nye relationer og  socialt samvær på holdene.

Læs mere om hvorfor Torben Bruun, instruktør og formand i Shinson Hapikido Hvidovre er med i DGI Sundhedsidræt

Instruktører

Instruktører i de 4 træningskoncepter gennemgår en særligt tilrettelagt grunduddannelse, der certificerer dem som instruktør i et eller flere af træningskoncepterne. Uddannelserne henvender sig til erfarne foreningsinstruktører udviklet af fagpersoner med stor specialviden på de forskellige områder.

Læs mere om træningskoncepterne

Du kan finde mere information om de enkelte træningskoncepter via nedenstående link:

DGI Sundhedsidræt Seniortræning
DGI Sundhedsidræt Rygtræning
DGI Sundhedsidræt Kredsløbstræning
DGI Sundhedsidræt Naturtræning