Fra vandskræk til vandglad - få underviserens gode råd
Fik du ikke lært at svømme som barn? Kan du ikke lide at få hovedet under vandet? Få gode fif til, hvordan du går fra at være vandskræk til vandglad.
Er du nybegynder i svømmehallen eller har du vandskræk? Voksne begyndere eller folk med vandskræk/aquafobi kan sagtens få gode oplevelser i vandet og lære at svømme. Men det kræver, at du vænner dig til at være i vandet, og oftest er det en rigtig god ide at få hjælp af en instruktør.
Sådan lyder det fra Liselotte Christensen, som har mere end 20 års erfaring som svømmeinstruktør og konsulent. Hun er instruktør for hold for voksne begyndere i Ribe. Hun er også forfatter til DGI’s materiale om svømning for voksne.
To øvelser at starte på
- Start med at øve dig i at rejse dig op fra rygliggende og maveliggende i vandet
- Når du er klar til at gå videre, så prøv en sjov øvelse, hvor du synger en sang under vandet, som din svømmemakker skal gætte
Få gerne en instruktør til at hjælpe dig, og køb evt. et par ørepropper, hvis du ikke bryder dig om at få vand i ørerne
Ifølge Liselotte Christensen bærer hjernen en stor del af skylden for, at vandskræk opstår.
”Kroppen husker alle de oplevelser, der har været gennem tiderne og lagrer disse i hjernen, og derfor får du typisk også en fysisk reaktion f.eks. rystelser. Hvis du oplever noget, der er direkte farligt, så lukker hele systemet ned, og det bliver en endnu større udfordring at komme i vandet,” siger Liselotte Christensen.
Hjernen er din modspiller
Hvis du for eksempel tænker på, hvor svært det er at flyde, så henter altså hjernen som den bedste version af Google alt det frem, du har svært ved. Men dårlige oplevelser rammer selvtilliden, hvis du står på bassinkanten og er på vej i vandet.
Vandskræk bunder således i manglende tillid til at kunne håndtere at være i og under vand, og manglende færdigheder i at kunne bevæge dig i vandet. Hjernen er derfor din modspiller, når det kommer til vandskræk. Men den gode nyhed er, at hjernen med enkle tricks kan blive din medspiller. Nøglen er at tvinge hjernen til at tænke på noget andet end det, du er nervøs for.
”Alle kan flyde horisontalt. Fokuser på dét. Jeg siger tit, hvis du har en god røv, så kan du flyde.”
Det er et af Liselotte Christensens mange tricks, og der er tal bag den påstand. Fedt vejer nemlig mindre end vand. 1 liter vand vejer 1 kilo. 1 liter muskler vejer 1,06 kilo, men fedt vejer mindre – 0,9 kilo.
Få 3 gode fif herunder, hvis du har vandskræk og gerne vil gøre noget ved det eller se videoen øverst i artiklen.
3 fif til voksne med vandskræk
1. Få tillid til vandet
Du skal få følelsen af, at du kan håndtere at være i vand. Nybegyndere og folk med vandskræk skal arbejde med selvredningsfærdigheder, at turde få hovedet under vand, og at kunne rejse sig op i vandet. På den måde bliver du klar til at bevæge sig rundt i vandet.
2. Fokuser på færdigheder
Din krop har vænnet sig til, at den stort set altid arbejder lodret/vertikalt. Men i vandet skal du være vandret. Folk har ofte en tendens til at svømme med hovedet højt, men dit ansigt skal i vandet for du får den rigtige stilling. Find din indre delfin frem og omsæt din energi til at komme frem i vandet.
3. Få indsigt i hvad der sker i vandet
Find ud af, hvad der på spil i hjernen, når du udfordrer dig selv og gerne vil lære at svømme. Måske ser du nogle farer og trusler, som der skal arbejdes med. Voksne vil gerne forstå og vide, hvad der fysisk og mentalt er på spil, når de går i vandet, og instruktøren kan give dig faktuel viden.
