Generel information
Aalborg Halvmarathon arrangeres for sjette gang den 13. maj 2023. Vi glæder os til endnu en gang at byde velkommen til hele Nordjyllands motionsfest.
Afhentning af startnummer og t-shirt
Du kan hente dit startnummer og t-shirt i tre dage op til løbet eller på løbsdagen.
Omklædning
Der er mulighed for omklædning på stævnepladsen. Der vil være opsat telte, hvor du kan klæde om. Der vil ikke være mulighed for bad.
Fartholdere
For at hjælpe dig med at disponere løbet, har vi officielle fartholdere på halvmarathon-distancen, som sikrer en sluttid under 1:30, 1:40, 1:50, 2:00, 2:10, 2:20, 2:30, 2:45 og 3:00. Det vil sige, at du kan løbe sammen med en fartholder, og komme ind lige før tiden, der er angivet på beachflaget på ryggen af vedkommende. Fartholderne er tydelige under hele løbet.
Det er ikke tilladt at have cyklende ledsagelse på ruten - overtrædelse medfører diskvalifikation.
Væskedepoter
Der er fire depoter på halvmarathon-ruten og en på 10 km-ruten. Udover at få væskebalancen i top undervejs i løbet, så vil der også være lækre sager fra bl.a. Nordthy og Vitamin Well, når du krydser målstregen.
Tidtagning
Der er chiptid på både 10 km og 21 km ruten, så vi sikrer korrekt tid. Du får en netto tid - dvs. tid fra du krydser startstregen til du løber over mållinjen. Undervejs vil du få mellemtid på 5, 10, 15 og 20 km - og det gør bl.a. at dine nærmeste kan følge med i, hvor på ruten du befinder dig. Der er nemlig livetracking i år.
Umiddelbart efter løbet er dine mellemtider og sluttid tilgængelig online.
Præmier
Aalborg Halvmarathon er et motionsløb, hvor fællesskabet er i centrum. Vi uddeler en buket blomster og diplomer til 1.,2. og 3. pladsen for både damer og herrer - på 10 km og halvmarathondistancen.