Coolrunner løber med

CoolRunner løber hver eneste dag mere end 60.000 pakker hjem til danskerne fra Danmarks førende e-butikker. Og når du deltager i Aalborg Halvmarathon, løber vi også en pakke hjem til dig.

Vi sender dit startnummer hjem til dig

I stedet for at stå i kø og vente på at få udleveret dit startnummer har vi, i 2022 udgaven af Aalborg Halvmarathon, sørget for at du få leveret det hele i postkassen. Vores service hedder HomeRunner og vi sørger for at pakke din deltagerkuvert og levere den før løbet - dvs. dit startnummer, den t-shirt som du måske har tilkøbt - og alt hvad du skal bruge er klar i god tid inden du skal præstere. 

Den store logistiske opgave kan lade sig gøre fordi du under tilmeldingen har valideret din adresse i vores system. Det er nemlig det vi kan - sikre korrekt levering fordi din indtastede adresse kontrolleres i officielle databaser. 

Vi hjælper hinanden med at holde naturen renere

Vi går op i bæredygtighed og naturen - og derfor har vi øjnet muligheden for at vi kan hjælpe hinanden med at gøre en forskel til WALKin Nordjylland. Alle deltagere får, ligesom til Aalborg Halvmarathon, leveret deres startnummer i postkassen. Den pose indholdet er pakket i, er produceret i bæredygtig plastic, og fungerer som skraldepose på turen. 

Det betyder at vi hjælper hinanden med at fjerne affald fra naturen, og vi har selvfølgelig sørget for at der er "drop-off-points" undervejs på turen til Aalborg. Det er en fed mulighed for at vi sammen kan gøre en forskel på vores vej - og vi glæder os til at finde ud af, hvor meget vi egentlig har været i stand til at samle i fællesskab. 

De cool runners

Når du skal løbe til Aalborg Halvmarathon, hjælper vi dig med at holde pace. Følg de cool runners i vores T-shirt og med store balloner - de er svære at overse og hjælper dig med at opnå den tid du regner med at gennemføre på.

Vi glæder os til en fantastisk aktivitet, hvor vi sammen får bevæget os, hurtigt eller langsomt.

På gensyn til Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland!