DGI Nytårsstævne 2025 - Agility

Hvornår
18. jan 2025 kl. 08:00 til 16:00
Hvor
Indog Elite Center, Læsøvej 6B, 8800 Viborg, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
202517034002

Agility og Spring

Dommer: Hans Peter Dinesen.

Der løbes 2 gange på hver bane, hvor bedste løb tæller, i følgende klasser:

Begynder svarer til let klasse 1 (DKK-DCH). Hunden er mindst 18 måneder. Der er ikke slalom, vippe og hjul i denne klasse. Vi opfordrer til at man tilmelder sig denne klasse, hvis hund eller fører endnu ikke har deltaget i officielle stævner (DCH/DKK)

Let øvet svarer til klasse 1 (DKK-DCH). Hunden er mindst 18 måneder. Vi opfordrer til at man tilmelder sig denne klasse, hvis fører har startet sit første officielle stævne (DCH/DKK).

Øvet svarer til let åben klasse (DKK-DCH). Hunden er mindst 18 måneder. Vi opfordrer til at man tilmelder sig denne klasse, hvis hunden har opnået mere end 4 oprykningspinde i kl. 1 til officielle stævner (DCH/DKK).

Senior løber let øvet bane. Hvis hunden er fyldt 7 år, kan man vælge at lade hunden starte som senior. Løbsrækkefølgen bliver øvet, senior, let øvet og begynder i både agility og spring.

Der præmieres både i spring og i agility.

OBS! 

Hjælpere i agilityringen

Vi mangler hjælpere!

Så angiv venligst ved tilmelding om du kan tage en tørn som dommersekretær, elektronisk tidtager, manuel tidtager, indsender, banefixer eller banebygger. Vi skal nok sørge for at det ikke kommer til at kollidere med dine egne løb.

 

Stævneleder Mona Lindhardt, mail: mlin@live.dk 

Generelt:

​​​​​​​Der er intet cafeteria, men der kan købes kaffe/te, sodavand og kage. Bilka McD og Sunset ligger i nærheden.

Al fortæring foregår i kantinen, ikke i hallen.

Der skal medbringes indendørs sko, da der skal skiftes sko når man går ud og ind af hallen.

Brug af fodboldstøvler er ikke tilladt.

Husk håndklæde til våde poter og pels.

Det er tilladt at stille op med løbske tæver, men giv lige stævneleder besked på dagen.

Løbske tæver skal bære en rød sløjfe i snoren og bære løbetidsbukser med indlæg i hallen.

Der er desværre ikke plads til at opvarme hunde i hallen, derfor foregår al opvarmning udendørs. Rally og agility foregår i samme hal, derfor bedes alle holde behørig afstand og vise hensyn.

Du må gerne have din hund i hallen, selvom den ikke umiddelbart skal til start, men den skal forholde sig i ro. Gøende og hylende hunde vil venligt og bestemt blive sendt udenfor hallen.

Du samler op efter din hund og du rydder op efter dig selv.

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer