Træneruddannelse - Pistol

Hvornår
26. aug 2017 kl. 09:00 til 23:00
Hvem
Alle fra 16 - 99 år.
Øvede

Nummer
2017 21 74 3007
Som træner er du med til at udvikle og fastholde foreningens skytter.

På dette kursus bliver du undervist i de forskellige trænerroller, kommunikation med skytterne, fysisk og teknisk træning mm. Du bliver rustet til at planlægge og afholde holdtræning.

Uddannelsen består af fire enkeltmoduler, og afholdes over to dage:

Lørdag den 26. august kl. 9.00-17.00 modul 1 og 3 om de skydetekniske elementer og lørdag den 16. september kl. 9.00 - 15.00 om trænerroller, kommunikation, træningsplanlægning mm.

Undervisningen tager udgangspunkt i bøgerne Skydesportens Aldersrelaterede Træningskoncept (udgivet af Dansk Skytteunion) og Pistolskydning - Vejen til Midten (udgivet af DGI). Bøgerne er inkluderet i prisen og udleveres på første kursusdag.

I prisen er også inkluderet forplejning i form af sandwich, vand, kaffe/the og frugt.

Der udstedes uddannelsesbevis fra Det fælles Uddannelseshus - et samarbejde mellem DGI og Dansk Skytteunion.

Husk, at der i mange kommuner kan søges tilskud til kursusdeltagelse. Du kan orientere dig om mulighederne i de Storkøbenhavnske kommuner her. Er din forening hjemmehørende i en anden landsdel, så kontakt dit landsdelskontor.

Målgruppe

Du skal være fyldt 16 år og have gennemført hjælpetræneruddannelsen eller have tilsvarende kendskab til sikkerhedsbestemmelserne omkring skydning og grundlæggende våbenlære.

Michael K. Barnes

Uddannelsen afholdes i Brøndby Skytteforenings lokaler på Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Du kan finde et oversigtskort her.

Medbring tøj, du kan røre dig i, skriveredskaber og våben i kaliber .22 eller 4,5 mm luft.

HUSK klikpatron (sikkerhedspløk eller andet, der kan bruges som klikpatron, hvis du benytter .22) samt 50 stk. ammunition.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer