Lapua Cup 2018

Hvornår
31. okt 2018 kl. 08:00 - 9. mar 2019 kl. 08:00
Hvem
Alle

Nummer
2018 00 76 0300

Deltag i LAPUA Cup 2018/2019 og skyd om fede præmier

DGI Skydning inviterer dig til at deltage i den landsdækkende holdcupturnering for geværskytter på 15 meter cal. .22.

Download en hurtig invitation til opslagstavlen her: invitation

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af turneringen. Detaljerne/reglementet finder du nedenfor i Praktisk info.

Turneringen kort
LAPUA Cup er en holdturnering for hold med 4 skytter baseret på cupsystemet, hvor kun vinderen af en runde går videre til næste runde.

Turneringen er opdelt i 5 regionser, og de 2 første runder skydes på hjemmebane. 3 runde er en regionsfinale, der skydes på neutral bane.

Som noget nyt, er der i år en second chance runde, hvor alle taberne fra 1. runde skyder mod hinanden, og vinderen kvalificerer sig direkte til finalen.

Vinderne af de 5 regionsfinalerne går videre til en finale, hvor de sammen med second chance vinderen skyder om store præmier.

Derudover vil vinderholdet og et hold, der udtrækkes i en lodtrækning, komme på et fabriksbesøg hos Schönnebech i Tyskland.

Turneringen er støttet af Skyttebutikken samt sponseret af LAPUA med en total præmiepulje på 36.500 patroner.

Tilmeldingsfrist er 24. oktober ved indsendelse af tilmeldingsblanket på dm@skytten.dk  

Nedenfor finder du reglerne for turneringen i detaljer. Du kan også downloade reglementet her

 
Reglement for LAPUA Cup 2018/2019 
DGI Skydning er stolte af igen i år at kunne udbyde LAPUA Cup, støttet af Skyttebutikken i Vingsted og med hovedsponsor LAPUA, der sponserer en præmiepulje på 36.500 patroner.

 
Holdet 
Et hold består af i alt 4 skytter: 
•    1 skytte fra gruppen Børn, 
•    1 skytte fra Voksen Stilling, samt 
•    2 skytter fra grupperne Junior/Voksen Åben/Senior (OBS: 2 klassegrupper skal være repræsenteret).

Kan en forening ikke stille med en skytte fra enten gruppen Børn eller Junior/Voksen Åben/Senior, kan der suppleres med én Voksen Stilling. Der må dog højst deltage 2 Voksen stilling skytter pr. hold.

Foreningen må stille med ligeså mange hold i turneringen, som den øn-sker.

Der tilmeldes 4 navngivne skytter for et hold, og der må kun udskiftes én af disse i en given runde, forstået på den måde, at der i hver runde skal være mindst 3 af de oprindelige skytter med.

 
Skydningen 
Skydningen er regionsopdelt. Alle hold placeres i en af de 5 regioner, som cupturneringen er delt op i. Holdene placeres efter lodtrækning i en gruppe.

I første runde skal holdet på hjemmebane skyde mod to eller tre andre hold. Det er KUN vinderholdet fra hver gruppe, som går videre til 2. runde.

Taberne af 1. runde går videre til en second chance runde, hvor alle skyder mod alle på hjemmebane. Vinderen af denne runde kvalificerer sig direkte til finalen.

I anden runde skal holdet på hjemmebane skyde mod 3 af de andre vindere fra samme region. Fra 2. runde går KUN vinderholdet i gruppen videre til 3. runde. 

I tredje runde mødes de op til 4 vindere fra hver region et centralt sted på en neutral bane i en regionsfinale og skyder samtidigt. Vinderen er regionsmester og går videre til finalen, hvor der skydes om flotte præmier. 

 
Skiver 
Foreningen skal selv lægge skiver til.

Alle skiver, som benyttes, skal have fortrykte numre på, og den første skive skal altid starte med 1 og skal være i en fortløbende serie på 40 skiver, eks. nummer 351-390.

Skiverne skal gemmes, og efter hver runde kan der indkaldes et antal skiver til kontrol.

Hold, som bliver udtrukket til kontrol, og hvor skiverne ikke er fortløbende, vil blive diskvalificeret.

Foreninger med elektronisk markering skal gemme en udskrift af skydningen, der er underskrevet af både skytte OG skydeleder, og hvoraf datoen tydeligt fremgår.

 
Resultater 
Efter hver runde indsender foreningen resultaterne via e-post til regionlederen. E-post adressen får man i det velkomstbrev, som foreningen modtager efter udløb af tilmeldingsfristen. 

Resultaterne vil løbende blive lagt på hjemmesiden www.dgi.dk/skydning.  
Frister for indsendelse kan ses under tidsplan.

Der skal oplyses skyttenummer, navn, klasse og resultat med kryds-ti'er for hver skytte, samt holdets samlede resultat.

BEMÆRK: For alle skydninger i LAPUA-cup gælder det, at resultaterne kun kan tælle én gang i konkurrenceøjemed, og de kan derfor ikke være gældende i andre konkurrencer.

 
Finalen 
Der er 5 regionsvindere efter 3. runde, som skal mødes i en finale sam-men med vinderen af second chance runden, der skydes over 2 runder. Finalen afholdes på Skallebøllecentret.

De 6 hold indrangeres efter deres resultat i 3. runde. Således skal hold nummer 1 møder vinderen af second chance runden, hold nummer 2 møder hold nummer 5 og hold nummer 3 møder hold nummer 4.

Vinderholdet fra hver kamp går videre til 2. runde, hvor der skydes om medaljerne guld, sølv og bronze.

Taberholdene skyder også 2. runde, men om placeringerne 4 til 6. 

 
Præmierne 
Blandt taberne af 1. runde, der gennemfører second chance runden, trækkes der lod om 4 x 1000 patroner.

Blandt taberne af 2. runder (ikke second chance), der ikke går videre til 3. runde, trækkes lod om 3 x 1000 patroner.

Der er præmier til 2. pladsen i regionsfinalerne, nemlig 1.000 patroner.

I finalen er der 8.000 patroner til vinderholdet, 5.000 til nr. 2, 4.000 til nr. 3, 3.000 til nr. 4, 2.500 til nr. 5 og 2.000 til nr. 6.

Derudover inviteres vinderholdet samt 1 hold, der udtrækkes ved lodtrækning, på et fabriksbesøg hos Schönnebech i Tyskland.

Alle præmier skal afhentes i Skyttebutikken i Vingsted.

 
Økonomi 
Det er intet indskud for deltagelse i LAPUA-cup, men foreningen skal selv dække udgifter til skiver, patroner og evt. forsendelse af skiver til kontrol.

Foreningen skal endvidere selv betale eventuel kørsel til finaler, dog dækkes én brobillet pr. hold, som krydser Storebælt. Brobilletten refunderes via https://udbetaling.dgi.dk/ , hvor bilaget skal vedhæftet som billede (PDF accepteres ikke).

 
Tidsplan 
24. oktober 2018:  
Sidste rettidige tilmelding af foreningshold 
5. november 2018
Turneringsplan offentliggøres, og skydningen kan begynde 
30. november 2018:  
Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 1. runde 
3. december 2018: 
Resultatet af 1. runde offentliggøres 
11. januar 2019: 
Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 2. runde samt second chance runden 
15. januar 2019:  
Resultatet af 2. runde/Second chance runde offent-liggøres 
6. februar 2019: 
Regionsfinaler på neutrale baner 
9. marts 2019: 
Finale på Skallebøllecentret

 
Tilmelding 
Tilmeld de hold, der skal deltage fra din forening på

dm@skytten.dk  - senest den 24. oktober 2018.

ved anvendelse af tilmeldingsblanketten.

 
Spørgsmål? 
Har du spørgsmål angående turneringen, så kan du rette henvendelse til turneringslederen Henrik F. Noppenau via e-mail henriknoppenau@icloud.com.  
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer