Bedsteforældre- og børnebørnlejr i Oksbøl 2018

Hvornår
30. jul - 2. aug 2018
Hvor
Blåvandshuk kursuscenter og Danhostel, Strandvejen 1, 6840 Oksbøl, Danmark
Hvem
Alle fra 50 - 90 år.

Nummer
2018 11 95 6000

Børnebørn og bedsteforældrelejr 
Det er sejt at være med bedste på lejr! Og det er fedt at være på aktiv ferie med børnebørnene.

Prisen er inklusiv lækker forplejning og overnatning på Danhostel i Oksbøl. her hygger vi os i gode omgivelser og begiver os ud i naturen i det omfang vejret tillader det. På Danhostel forefindes håndkæder og sengetøj, dog bedes I huske et håndklæde til vores besøg i svømmehallen. Ligeledes er det en god ide med praktisk tøj til inden- og udendørs aktiviteter. Vi strikker selvfølgelig et sjovt og spændende program sammen for de fire dage vi har sammen. Vi skal bl.a. på udflugter i den skønne natur ved Vestkysten, være kreative både inde og ude, spille bold og andre sjove spil, synge sange og høre musik og historier og meget meget mere....

Målgruppe 
Børnebørn i aldersgruppen 6-12 år med deres bedsteforældre. Overnatning foregår på værelser sammen med egne børnebørn.

 
 

Pris

Børn 6-12  år: 950,- kr. Voksne 2000,- kr.

Vedr. fotografering og videooptagelse: 
Ved tilmeldingen til lejren skal du tage stilling til om du accepterer, at der må tages fotos og/eller video af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til DGI's hjemmeside samt til trykte og sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube, brochurer og lignende. Billederne (og optagelserne) kan være af enkeltpersoner og hold (portrætbilleder). Ønsker du ikke at give samtykke til offentliggørelse af portrætbilleder og videooptagelser, eller ønsker du at tilbagekalde et samtykke, kan du sende en mail herom med navn og arrangementstitel til DGI Sydvest inden afholdelse af arrangementet.

Vi har på nuværende tid  17 tilmeldte voksne og 25 børn, og vi glæder os til en rigtig god weekend.

Vores lejrleder Inger svarer hellere end gerne på jeres spørgsmål, så ring gerne på tlf.: 22391551.

Venlig hilsen

DGI Sydvest Senioridrætsudvalg

Inger Nørregaard, Inger Nørregaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer