Gymnastikskole i Aarup

Hvornår
5. jul kl. 09:00 - 6. jul 2018 kl. 15:00
Hvor
Aarup Fritidscenter, Ormehøjvej 4, 5560 Aarup, Danmark
Hvem
Alle fra 5 - 11 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2018 16 55 6001

Er du kommende 0. klasse - 4. klasse og har du lyst til at lave gymnastik, med en masse tons og tummel. Fest og fart med højt humør? 

Så er gymnastikskolen i Aarup lige noget for dig.

I sommerferien åbner vi Aarup Fritidscenter for spring og fede rytmer, hvor du kan opleve rigtig meget sammen med dine venner - og møde nye venner, der også synes, at gymnastik er rigtig sjovt.

Vi skal bruge kroppen, lege og ha’ det rigtig sjovt. Vi lover, at der bliver fart over feltet, så du sover godt om natten. 
Alle kan være med uanset om man er øvet eller ikke har lavet gymnastik før.

Vi har friske og dygtige instruktører, der står klar til at give dig og en masse andre drenge / piger på samme alder en sjov og anderledes ferieoplevelse.

Programmet vil være spækket med gymnastik, spring, leg, sjov, konkurrencer og mon ikke også, der bliver en overraskelse under vejs. Lyder det som noget for dig? - så skynd dig at tilmelde dig.

Torsdag og fredag kl. 9-15 
Der er mulighed for pasning begge dage fra kl. 07.30-9.00 og igen fra 15.00-16.30

HUSK skiftetøj til ude og inde, samt udesko

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer