Trivsel og livsmestring gennem idræt og bevægelse

Hvornår
24. mar 2020 kl. 09:00 til 16:00
Hvor
Quality Hotel - Høje Taastrup, Carl Gustavs gade 1, 2630 Taastrup, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2019 00 00 2021

Alle børn og unge har ret til et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv i positive fællesskaber. Idræt, bevægelse og foreningsliv giver mulighed for netop det. Her kan børn og unge være aktive sammen, trives, udvikle sig, lære nyt og få sunde vaner. Det gælder alle børn – uanset forudsætninger.

Men vi får først alle med, når vi formår at tilrettelægge og organisere aktiviteter og fællesskaber på en måde, så børn med vanskeligheder kan lykkes og deltage aktivt. Og når vi formår at skabe gode overgange og sammenhæng i barnets hverdagsliv på tværs af skole, familie og fritid – med kommunen som central og tværgående aktør.

Og der er vi endnu ikke. Alt for mange børn og unge står uden for børnelivets fællesskaber – både i skolen og i fritiden.

DGI og Videnscenter om Handicap stiller på denne nationale konference skarpt på, hvordan idræt, bevægelse og foreningsliv kan give børn og unge mulighed for at trives og mestre livet og skabe adgang til fællesskab. Med helt ny forskning, faglige oplæg, praksisnære erfaringer og debat identificerer vi muligheder og udfordringer på området.  Der vil også være workshops, hvor du kan sætte din egen viden i spil og få konkret inspiration i forhold til dit område.

MÅLGRUPPE

Konferencen henvender sig til en bred gruppe af fagpersoner bl.a. lærere, pædagoger, ledere, fagfolk i kommuner, idrætsorganisationer, NGO’er samt andre interessenter, der arbejder med børn og unge i sårbare positioner. Arbejder du med børn og unge i udsatte positioner, så er denne konference relevant for dig, og du vil kunne bruge dagens viden og redskaber i dit arbejde.

Det er muligt at tilmelde sig via EAN-nummer. Send en mail til simone.christiansen@dgi.dk.

PROGRAM

Se program for dagen her

Bemærk, programmet opdateres løbende.

Britt Reymann Blum, Charlotte Åsell Pedersen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer