DGI Naturtræningsuddannelse

Hvornår
28. aug kl. 09:00 - 29. aug 2019 kl. 17:00
Hvor
Marselisborg Centeret, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 00 2021

Det er godt for krop og sjæl at opholde sig i naturen. Samtidig er naturen et godt sted at invitere nye målgrupper ind i foreningslivet og lave hensyntagende træning, hvor alle kan være med. Skab nye muligheder for din forening med DGI Naturtræning.

DGI Naturtræning er en uddannelse for dig, der er instruktør i en forening, hvor I ønsker holdtræning med bevægelse og fællesskab i og med naturen. Du er dog også meget velkommen, hvis du arbejder i det kommunale eller ved private terapeuter.

Med uddannelsen får du:  
•    Inspiration til udendørstræning, hvor vi bruger naturen til at stimulere puls, balance, kraft, sanser, relationsdannelse og leg 
•    Redskaber til at afvikle naturtræning, så alle kan være med, og hvor øvelserne tilpasses deltagerens niveau, behov og kunnen 
•    Viden om naturens betydning for vores sundhed og velbefindende 
•    Viden om udvalgte målgrupper; mennesker med stress, angst og depression, mennesker med smerter og mennesker med langvarig fysisk sygdom 
•    Råd og vejledning til at starte Naturtræning op i din forening

DGI Naturtræning er tænkt som et åbent holdtilbud for voksne og seniorer, der har lyst til at bevæge sig i naturen. Naturtræning er velegnet til og kan målrettes til mennesker, der er sårbare, fx stressramte, mennesker med angst, smertepatienter eller mennesker med langvarige fysiske sygdomme inde på livet.

Alle med lyst til at bevæge sig i naturen er dig velkomne til at være med i DGI Naturtræning, og træningen bliver tilpasset deltagerens niveau, behov og kunnen.

Vi har stor fokus på, at du som kursist bliver klædt på til at tilpasse træningen til deltagernes behov og niveau, så alle kan være med – også hvis nogle deltagere lige har afsluttet genoptræning eller aldrig har trænet før.

Det er centralt, at træningen foregår ude i naturen, idet en lang række forskningsresultater viser, hvor stor betydning naturen har for menneskets fysiske og psykiske velbefindende. Specielt sårbare grupper og træningsuvante har stor gavn af at skifte et motionscenter ud med skoven eller stranden. Derfor arbejder vi på uddannelsen meget med, hvordan naturen bedst anvendes som en træningsarena.

Vi tager afsæt i seks træningsparametre, som alle styrker muskler, balance og kondition, men vi arbejder også med begreber som mod og åndedræt samt leg og relationer. Der vil både være individuelle og fælles øvelser, og du vil få sved på panden og masser af frisk luft.

Praktisk

  • 1. modul finder sted onsdag den 28. august 2019 fra kl. 9.00-17.00
  • 2. modul finder sted torsdag den 29. august 2019 fra kl. 9.00-17.00

Vi er både inde og ude, da undervisningen er en kombination af teori og praksis. Størstedelen foregår dog udendørs, så husk at medbringe praktisk tøj efter vejrforhold.

Prisen er inkl. forplejning samt pandelygte.

Torsdag aften afholder Marselisborg Centeret et grillarrangement, som det er muligt at tilmelde sig til.

Skal kurset betales via EAN, kan tilmeldingen sendes til: mette.kvist@dgi.dk

Spørgsmål 
Har du spørgsmål til uddannelsen eller træning i naturen, er du velkommen til at kontakte Lene Gissel Rasmussen, programleder i Sundhed hos DGI Østjylland, på tlf. 2445 8622 eller lene.gissel.rasmussen@dgi.dk.

Linn Trentel Busch

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer