Gratis kursus for trænere og instruktører: Lær at booste trivslen i på dit hold

Hvornår
19. aug 2019 kl. 17:00 til 20:00
Hvor
Lystrup Idrætscenter, Lystrup Centervej 102, 8520 Lystrup, Danmark
Hvem
Trænere
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 00 5010

Vil du være bedre til at skabe god trivsel i din forening?

Mange foreninger oplever ofte at skulle rumme meget forskellige børn. Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave.

Trænere og instruktører kan føle, at de ikke er klædt ordentligt på til at håndtere forskellighederne, og børnene oplever, at de ikke er en del af fællesskabet.

Kom problemet til livs: Ta' med på kursus 
Med et Boost trivslen-kursus får du inspiration og redskaber til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø i din træning, som er gavnlig for alle børn på holdet.

Du får konkret viden om børn med særlige behov og går hjem med idéer og redskaber til at imødekomme børnene på dit hold.

Kurset varer 3 timer, hvor vi blandt andet arbejder med:

  • Det inkluderende idrætsmiljø
  • Håndtering af negativ adfærd
  • Mental sundhed, trivsel og mistrivsel
  • Den gode dialog med forældre og børn
  • Aktiv deltagelse for alle børn
  • Pædagogiske tips og tricks

Kurset går på tværs af idrætter og italesætter nogle af de grundlæggende elementer, der kan gavne din træning. Sparring og refleksion med de andre deltagere er en del af kurset, så du kommer til at arbejde alene.

Læs mere om Boost Trivslen >>

Jeg er med: Hvordan med det praktiske? 
Kurset finder sted mandag den 19. august fra kl. 17-20 i Lystrup Idrætscenter. Der er mad og drikkevarer til alle deltagere. Tilmelding via denne side senest den 12. august. Vi har plads til 30 deltagere.

Har du spørgsmål til kurset eller Boost Trivslen, er du velkommen til at kontakte Morten Graff, inklusionskonsulent hos DGI Østjylland, på tlf. 2921 6133 eller morten.graff@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer