SISU Elite Basket Camp (kun for drenge fra 2005-2006)

Hvornår
2. jul kl. 09:00 - 5. jul 2019 kl. 16:00
Hvor
Gentofte Hallen, Ved Stadion 14, 2820 Gentofte, Danmark
Hvem
Drenge fra 13 - 14 år.
Øvede

Nummer
2019 09 15 6054

SISU Basketball Klub er på banen med en splinterny camp kun for de ambitiøse drenge født i 2005-2006. Skal du med?

Elite Basket Camp er målrettet ambitiøse og seriøse mesterrækkespillere, der går med landsholdstanker og/eller ønsker om at spille basketball på højeste niveau i Danmark eller udlandet.

Vi tilbyder dig en unik og intens camp ledet af cheftræneren for det største basketakademi i Slovenien ved Petrol Olympija Ljubljana, Borut Fijavž.

Borut Fijavž er til daglig ansvarlig for den sportslige udvikling af Petrol Olympija samt head coach for U14- og U15-holdene. Han har tidligere været både assistent og head coach for de slovenske U16- og U18-landshold. Med sig tager han den tidligere assistent coach på U18-landsholdet, Uroš Meden, som også er tilknyttet akademiet og klubben. 

Borut Fijavž er en meget eftertraget camp head coach i Slovenien, og afviklede sidste år meget vellykkede træner- og spillerclinic i både Aarhus og København sammen med Danmarks Basketball Forbund, så du er garanteret en kvalitet i campen, du ikke ser andre steder i Danmark.

Ambitionen med campen er nemlig at styrke de bedste spillere i både det fysiske, taktiske og tekniske samt give masser af kamptræning på højeste niveau.

Du få i alt 28 timers intenst baskettræning over fire dage. Dertil vil der være god og sund mad, og en række forskellige oplæg over ugen til styrke den mentale tilgang til spillet.

Praktiske informationer 
Vi har maks. plads til 60 spillere, så vi sikrer masser af personligt fokus og udvikling for den enkelte spiller.

Alle deltagere får en drikkedunk og en fed vendbar trøje ved campens start (ved tilmelding efter 1. juni kan vi dog ikke garantere trøje).

Kort om Petrol Olympija 
Ungdomsprogrammet hos Petrol Olimpija er et af de bedste i Europa. Flere spillere fra seniorholdet er drafted til NBA, fx Goran Dragic, Marko Milic og Aron Baynes.

Fra barnsben til han blev 13 år spillede den nuværende store stjerne og kommende Rookie of the Year, Luka Doncic, på akadamiets U13- og U15- hold. Herefter skiftede han til Real Madrid og er nu i Dallas Mavericks i NBA.

Klubbens U18-hold deltager i Euroleague Rising Star Turneringen, ligesom U15-holdet træner dagligt og spiller omkring 65 kampe pr. sæson, hvor 10-20 af dem er internationale.

De fleste af U16- og U17-spillerne træner to gange om dagen og spiller 50-70 kampe pr. sæson.

Med andre ord er der altså her tale om en klub, der ved alt om at få det maksimale ud af deres ungdomsspillere, så de får de bedste betingelser for at skabe sig en professionel basketballkarriere.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer