MTB Festival Søhøjlandet 2019: Masser af mountainbike, masser af oplevelser

Hvornår
10. maj - 12. maj 2019
Hvor
Sletten, 8600 Silkeborg, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 31 1000

Drømmer du om at blive bedre på mountainbiken? Vil du ha' fede oplevelser i skoven med kørekammeraterne, vennerne eller familien?

MTB Festival Søhøjlandet er to spændende og sjove dage med mountainbike, oplevelser og fællesskab. Alle kan være med – fra begynder til ekspert.

Du kan vælge mellem et væld af workshops, sporvisninger, MTB-aktiviteter og foredrag til Danmarks første og største mountainbikefestival.

Du skal deltage, fordi du:

  • elsker at køre mountainbike
  • vil undervises af landets bedste instruktører
  • kører på nogle af de bedste spor i Danmark
  • får en fed, spændende og sjov oplevelse – med venner eller familie
  • er motiveret og nysgerrig på, hvordan du kører både bedre, sjovere og mere sikkert
  • elsker at opleve naturen fra cykelsadlen – og ikke nødvendigvis i fuld fart
  • har lyst til at dele din glæde for sporten med andre
  • er vild med røverhistorier, hygge om bålet, friluftsstemning og samvær
  • har lyst til at lege, udforske og udfordre dig selv, dine venner, familie eller børn

Hvad er MTB Festival Søhøjlandet? 
MTB Festival Søhøjlandet hylder oplevelsen, glæden og legen ved mountainbike på tværs af niveau, erfaring, alder og geografi til en oplevelse, hvor alle kan være med, og du behøver ikke at være medlem af en klub eller forening for at deltage.

Du sammensætter selv dit program for festivalen på kryds og tværs af de forskellige workshops, sporvisninger, aktiviteter og foredrag.

Du kan komme alene og få nye MTB-bekendtskaber, eller du kan komme med dine venner, din klub eller din familie. MTB Festival Søhøjlandet byder nemlig også på masser af sjove aktiviteter for børn og unge.

Uanset hvad, vil vi gøre alt, vi kan for at give dig og dine et væld af fantastiske MTB-oplevelser, du sent vil glemme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

>> Læs mere om MTB Festival Søhøjlandet <<

Har du spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål til festivalen, er du velkommen til at kontakte Folke Nørgaard, koordinator på MTB Festival Søhøjlandet, på tlf. 5362 6786 eller folke.noergaard@dgi.dk.

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, idrætskoordinator hos DGI Østjylland, på tlf. 7940 4317 eller annemette.lunden@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer