Åndedræt i bevægelse

Hvornår
27. sep 2019 kl. 14:00 til 21:00
Hvor
Foreningshuset, Byagervej 1,, 6650 Brørup, Danmark
Hvem
Alle fra 18 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 00 3009

Kurset tager udgangspunkt i, hvordan det naturlige åndedræt kan bidrage til større kvalitet i bevægelse og træningsøvelser. Vi går i dybden med, hvordan det naturlige åndedræt kan bruges som en stabiliserende funktion både i relation til træning, men også i relation til dagligdagens bevægelser. Du vil få større viden om vigtigheden af et naturligt åndedræt og hvordan det kan indvirke på både mave, ryg og bækkenbundsfunktion.

På kurset arbejdes der praksisnært, så du vil arbejde med formidling af åndedrættet i udvalgte træningsøvelser og hvilket positivt resultat det kan give hos dine deltagere.

Kurset er for alle, der arbejder professionelt med bevægelse og træning. Kurset henvender sig til dig, uanset om du arbejder med Pilates, Yoga, styrketræning, eller anden form for træning. Kurset er også meget relevant for alle fysioterapeuter, som arbejder med personlig træning og genoptræning, og som ønsker at udvikle sit faglige virke. 

Lotte Paarup har udvíklet kurset. Hun har mere end 15 års erfaring som fysioterapeut og er stifter af Den intelligente krop.

Uddannelsen giver 7 RAB point

Kurset bliver afholdt fredag d. 27. september 2019 kl.14.00-21.00 i Foreningshuset, Byagervej 1 6650 Brørup.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer