Instruktøruddannelse - Demensvenlig træning - Borup

Hvornår
2. mar kl. 09:00 - 30. mar 2019 kl. 14:00
Hvor
Borup Aktivitetshus, Møllevej 11, 4140 Borup, Danmark

Nummer
2019 17 00 3000

Dette kursus er gratis

Første undervisningsdag den 2.3. 2019 er kl. 9-15

Sidste undervisningsdag den 30.3. 2019 er. kl. 9-14

Alle mennesker har brug for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Hverdagens aktiviteter skaber tryghed og er samtidig identitetsskabende. For mennesker med en demenssygdom i tidligt stadie kan det dog være svært at holde fast i de aktiviteter de deltog i, før sygdommen. Tab af funktionsniveau vanskeliggør deltagelsen i aktiviteterne.  
Mange aktiviteter kan dog lade sig gøre, blot man får lidt hjælp og støtte.  
  
Fysisk aktivitet og demens  
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning både på kroppen, hjernen og humøret. En vigtig del af forebyggelsen af sygdommens udvikling for mennesker med en demenssygdom handler om, at der er gode muligheder for at deltage i fysisk aktivitet og træning. Målet for fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen og samværet med andre.  
  
De seneste år er der gennemført en del forskning på området – både i Danmark og i udlandet. Men hvordan får man træningen til at lykkes i en forening, når deltageren begyndende udfordringer med hukommelse og andre demenssymptomer?

  
Målgruppe:  
Erfarne instruktører, der har erfaring med træning af seniorer og som ønsker at dygtiggøre sig, i forhold til, at kunne varetage træning med mennesker med en demensdiagnose i den tidlige fase. 

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer