Årsmøde 2019 - DGI Midt- og Vestsjælland

Hvornår
24. apr 2019 kl. 18:15 til 21:30
Hvor
Stenhus Gymnasium & HF, Stenhusvej 20, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Alle

Nummer
2019 17 00 7010

Vær med, når vi løfter sløret for DGI Midt- og Vestsjællands planer for det kommende år på vores årsmøde på Stenhus Gymnasium i Holbæk. Årsmødet er landsdelens generalforsamling og din chance for at give din stemme med på vejen. I år er formand og to bestyrelsesmedlemmer på valg, og der er to ledige pladser som suppleanter jf. vores vedtægter.

Har I også udfordringer med ungdommen? 
45 pct. af unge er medlem af en idrætsforening. Det, synes vi, er alt for lidt. Derfor krydrer vi i år årsmødet med ungdomsforsker Søren Østergaard, der stiller skarpt på ungdommen nu til dags og kommer med gode ideer til, hvordan vi kan rekruttere og fastholde dem i idrætsforeningerne.

Kender du hverdagens helte? 
Hos os er frivillige i idrætsforeningerne hverdagens helte. Det vil vi gerne gøre ekstra meget ud af, og vi kårer derfor Årets Forening 2019, Årets Ildsjæl 2019 og Ungeprisen 2019. Du kan læse mere om, hvordan vi hylder frivilligheden på årsmødet 2019 på vores hjemmeside eller følg med på DGI Midt- og Vestsjællands Facebookside. 
Har du forslag til årsmødet skal disse være os i hænde senest onsdag d. 27. marts 2019 til rikke.hjulmand@dgi.dk

Program til Årsmødet 
16.00: Dørene åbnes på Stenhus Gymnasium & HF 
16.30 - 17.15: Foredrag v/Søren Østergaard om børn, unge og et fritidsliv i forandring 
17.30 - 18.00: Spisning 
18.15: Årsmødet afvikles jævnfør dagsorden 
19.20: Årsmødet suspenderes Prisuddelinger i de tre kategorier 
19.50: Kaffepause 
20.15: Årsmøde genoptages 
21.30: Afslutning

Kåringer 2019 i DGI Midt- og Vestsjælland

Priserne som Årets Forening 2019, Årets Ildsjæl 2019 og Ungeprisen 2019 gives til en person/forening, der er medlem af DGI Midt- og Vestsjælland, og som har gjort noget særligt for foreningslivet.

Hver pris består af et gavekort til DGI, værdi svarende til 5000 kr. og uddeles på DGI Midt- og Vestsjællands årsmøde.

Indstil din kandidat i dette spørgeskema

Hvem skal i bestyrelsen?

I år vil der være valg til formandsposten i landsdelsbestyrelsen. Formand Bruno L. Hansen er på valg, ligesom bestyrelsesmedlemmerne Majken Nielsen og Anders Bo Hansen er på valg. Der er desuden to vakante suppleantstillinger.

Hvis du vil høre mere om arbejdet i landsdelsbestyrelsen, er du velkommen til at kontakte ledelseskonsulent Rikke Hjulmand på rikke.hjulmand@dgi.dk eller på telefon 51 50 98 95.

Vi glæder os til at invitere dig indenfor til en livlig og inspirerende aften i foreningslivets tegn.  
Mødet er åbent for alle medlemmer af DGI Midt- og Vestsjællands medlemsforeninger. Deltagelse er gratis.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer