Udfordr dit løb med biatlon

Hvornår
2. apr 2019 kl. 18:00 til 20:00
Hvor
Lystanlægget, Tværallé 5, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 8006

Er du til puls, koncentration og præcision? Så prøv biatlon, der principielt er det samme som skiskydning, blot er skiene skiftet ud med løbesko og geværet med infrarød stråle. Altså en kombination af løb og skydning. 
 
P
å kurset får du viden om biatlon og tips til udførsel. Denne kombinationsidræt sætter løb i et nyt perspektiv og giver dig en øjenåbner for, hvor svært det kan være, når man kombinerer puls og præcision. 
 
Vi prøver biatlon som enkeltstartsdisciplin med 5 x 1000 m løb kombineret med 4 skydninger og dertil eventuelle små strafrunder á 30 m. Da det er træning, er der ingen tidtagning. 
  
Vi skyder med IR-våben. Det handler om at ramme præcist med fem skud til faldmålet. For hvert skud du ikke rammer, pålægges der en strafrunde, som du skal klare, inden du begiver dig ud på den pågældende løberunde. Læs evt. mere om IR-våben
her.
 
 
Dit mål er måske at deltage i en biatlon konkurrence, eller også er du blot nysgerrig på, hvad der kræves? Kurset giver dig en introduktion til biatlon gennem både teori og praksis, og du bliver klogere på, hvordan du kan tilrettelægge din træning frem mod deltagelse i et biatlon løb.  
 
Kurset henvender sig til både begyndere og mere øvede løbere.  
 
Program  
Kl. 18.00-18.45: Intro til biatlon og testskydning 
Kl. 18.45-19.45: Biatlon i praksis 
Kl. 19.45-20.00: Opfølgning og afrunding
 
 
Praktisk  
Arrangementet foregår i Lystanlægget. Der er IKKE mulighed for at gå indendørs, mød derfor omklædt i løbetøj efter vejret. Husk drikkedunk.
 
 
Vi kan anbefale disse to løb, som afvikles med tidtagning og efter samme princip som ovenstående:  
- Biatlon ved TV-ØST Løbet, d. 5. maj 2019 i Ringsted www.dgi.dk/201917744010 
- Biatlon ved Idræt på Fælleden, d. 15. juni 2019 i Holbæk www.dgi.dk/201917744009
 
 
Kurset er arrangeret af Bevæg dig for livet – Løb og DGI Skydning i samarbejde med RIMO og Ringsted Buesport & Biatlon.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer