Oplevelsesrejse til Svalbard marts 2019

Hvornår
5. mar kl. 06:00 - 10. mar 2019 kl. 18:30
Hvor
Svalbard, Svalbard
Hvem
Alle fra 50 - 90 år.

Nummer
2019 17 95 6500

Oplevelsesrejse til Svalbard marts 2019.   

Vil du sikre dig en plads?

En DGI cocktail af motion, fællesskab, natur og kultur

Rejseperiode: 5.-10. marts 2019.

Tag med til verdens nordligst beboede område. På opfordring har vi planlagt endnu en helt speciel rejse til Spitsbergen/Svalbard, hvor rejsedeltagerne får mulighed for at opleve vinteraktiviteter i den friske, frostklare luft.  Vi skal på rundtur i Longyearbyen og høre om livsvilkårene, besøge et flot museum om det arktiske dyreliv og fangstlivet på øerne. 
Der indgår en spændende vildmarksaften med middag og et foredrag om isbjørne.

Vi skal hver dag på byrundture i den knasende sne og frostklare luft. Du skal hver dag kunne gå ca. 4 km rundt i byen. Der bliver taxatransport om aftenen fra restauranterne tilbage til hotellet. Solen og lyset vender tilbage, mens vi er der, så vi er med til solfesten. Der bliver mulighed for at køre med hundeslæde, snescooter og bæltekøretøj i det snedækkede landskab på de specielle udflugter, der kan tilkøbes. Her bliver vi hentet på hotellet og kørt til startstedet, hvor der er instruktion, og der udleveres varmt polartøj. 
Af hensyn til evt. isbjørne, deltager der bevæbnede vagter som guider.

Vinteroplevelser på Svalbard 2019

Tirsdag d.5/3 (1. dag)

  • Mødetid i terminal 3 i Kastrup kl. 06.00 (bus fra Kildegården i Roskilde kl. 05.20 for tilmeldte)
  • SK1462 kl. 07.55 til Oslo
  • SK 4414 kl. 09.55 til Longyearbyen ank. 14.00.
  • Transfer med bus og indkvartering i Coal Miners Cabins.
  • Tid til en pause og lur.
  • Kl. 19.00-22.00 Vildmarksaften, middag inkl. drikkevarer kaffe og kage, i Camp Barentz

 
Onsdag d 6/3 (2. dag)

  • Kl. 9-13 Tur med hundeslæde i Boltendalen
  • Frokostpause
  • Kl. 15.00 Byrundtur med bus og guide
  • Kl. 19.00 aftensmad, middag: Restaurant i LYR 
     

Torsdag den 7/3 (3. dag)

  • Isgrottetur med bæltekøretøj
  • Hold 1 kl. 13 - 16
  • Hold 2 kl. 14 - 17
  • Individuel frokostpause og program
  • Middag og kaffe: Restaurant Nansen (Radisson Hotel)

 
Fredag d. 8/3 (4.dag)

  • Solfesten, Steakers Svalbard, KROA

 
Lørdag d.9/3 (5.dag)

  • Snescootersafari til Elvenesset
  • Afhentning kl. 10.00- ca.14.00
  • Frokost
  • Kl. 19.00 Middag og kaffe, Middag: Restaurant i LYR

 
Søndag d. 10/3 (6.dag)

  • Morgenmad og pakke bagagen
  • Sidste indkøb og fotos fra LYR
  • Forlade værelserne kl. 11
  • Kl. 11.45 bus til lufthavnen
  • Kl. 13.10 afgangs med SAS, SK4491
  • Kl. 16.05 ank. Oslo
  • Kl. 17.15 afg. SK1465
  • Kl. 18.25 ank. Kastrup

OBS.: 
Ændringer i programmet kan forekomme på grund af vejrforholdene eller lokale beslutninger 
I tilfælde af dårligt vejr forsøger vi at flytte udflugterne.

Der bliver formøde i Roskilde for rejseholdet med udlevering af rejsemapper og gennemgang af hele rejsen med dejlige fotos fra Svalbard.

Pris: 12.995 kr. Der vil blive opkrævet et depositum på 5.000 kr. ved tilmelding til turen, samt evt. tilkøb af udflugter og enkelværelse. 
Restbetaling skal betales senest den 5. januar 2019.

Tillæg for enkeltværelse 2.000 kr.

Arrangør: Mangaard Travel Group A/S, medlem af Rejsegarantifonden, reg.nr. 1088

Depositum 5.000 kr. skal betales ved tilmeldingen

Du kan evt. vente med at tilkøbe udflugter til informationsmødet, hvor der bliver vist billeder og fortalt om oplevelserne.

Tilmelding hurtigst muligt, så du kan sikre dig en plads.

Tilmeldingsfrist 15. oktober 2018

For DGI Midt- og Vestsjælland. 
Rejseleder: Alf Tornberg fra Oplevelsesrejser

Har du spørgsmål, så ring til rejselederen på tlf. 27 52 82 38

Indhold:

  • SAS fly fra Kastrup (evt. fra Billund) via Oslo til Longyearbyen og retur
  • Transfer med bus fra lufthavnen ved ankomsten og afrejsen
  • 5 nætter i Coal Miners Cabins i dobbeltværelser (bad og wc på gangen)
  • Morgenbuffet hver dag under opholdet i Coal Miners Cabins
  • Aftensmad på forskellige restauranter i Longyearbyen
  • Arktisk vildmarksaften i Camp Barentz inkl. transport. Spisning med drikkevarer, der er ild i pejsen og spændende foredrag om isbjørne. Bevæbnede vagter passer på os.
  • Busrundtur i Longyearbyen med lokal ekspert bla. til den globale frøbank
  • Byvandringer med besøg på Svalbard Museum (inkl. entré), Sømandskirken, gallerier mv.
  • Formøde for rejsedeltagerne med gennemgang af rejsen og udflugterne
  • Rejsemapper med kort, artikler, pakkeliste, dag-til-dag program mv.
  • Dansk rejseleder på hele turen

Mulighed for at tilkøbe udflugter - Læs mere herunder

  • Der deltager altid bevæbnede guider af hensyn til evt. isbjørne.

Snescootersafari: 
Du skal stå klar til aftalt tid i receptionen, så bliver du hentet af en bus og kørt til startstedet, hvor du får udleveret scooterdress, støvler, handsker, hjelm, ansigtsmaske. Herefter en instruktion og orientering om ruten før vi kører. Vil du være chauffør (kræver bil- eller motorcykelkørekort) eller være passager? Det fantastiske scootereventyr byder på smuk udsigt over Isfjorden og det mægtige Tempelfjeld. Det er en god måde at opleve det arktiske Svalbard. Turen er ikke teknisk krævende, men går gennem kuperet terræn ca. 70 km. Vi kommer igennem Helvetiadalen og frem til Elverneset, hvor dalen åbner sig mod Sassenfjorden. Her byder guiderne på varmt at drikke og fortæller nogle Svalbardhistorier før kursen sættes tilbage til Longyearbyen. Turen er på ca. 70 km. Når vi har afleveret det lånte udstyr bliver vi kørt tilbage til vores indkvarteringssted. 
Pris: 850 kr. for chaufføren og 500 kr. for bagsædepassageren.

Tur med hundeslæde: 
Du bliver hentet og kørt tilbage til vores indkvarteringssted. Ved hundegårdene får du udleveret varmt tøj og støvler. Deltagerne kører to på hver slæde med eget hundespand. Det bliver en fantastisk tur og en autentisk måde at opleve Svalbard på. Vi får først en introduktion i at køre hundeslæde og glæden ved at arbejde med slædehunde. Den ene guide kører forrest langs elvlejet, som bugter sig frem og tilbage i Bolterdalen omkranset af smukke fjelde. Der er gode muligheder for at møde rensdyr og polarræve. Undervejs kan man bytte plads på slæden, så alle kan prøve at styre slæden, hvis de ønsker det. På Scott Turner bræen vender vi slæderne og kører tilbage mod hundegårdene. Vi hjælper med at spænde hundene fra og sætte dem i kæder, inden guiderne serverer en kop kaffe eller te ved pejsen i hytten. 
Turen varer 4 timer, og du skal være i almindelig god fysisk form 
Pris: 1.300 kr. pr. person

Tur med bæltekøretøj og besøg i isgrotte: 
Vi skal af sted i to hold, og vi bliver hentet ved indkvarteringsstedet af et bæltekøretøj, der kører os op på Longyearbræen, hvor der kan være smuk sol og udsigt. Her stopper vi ved en kæmpe snehule, hvor du får udleveret hjelm, pandelampe og gletsjersko, der spændes uden på dine vinterstøvler. Vi følger et tov fra snehulen ned i bræen og går nu i de tilfrosne smeltevandskanaler under bræen. Her er fascinerende formationer af is og sten. Det er meget smukt, når lyset fra pandelamperne rammer istapperne og vores farvestrålende tøj ses gennem snekrystallerne. Det er en stor oplevelse, der suppleres med lyden af knasende is under vores fødder. Turen varer ca. 3 timer. 
Pris: 790 kr. pr. person

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer