Vallensbæk Kommunes RISK-dag 2019

Hvornår
21. jun 2019 kl. 13:00 til 16:00
Hvor
Vallensbæk Idrætscenter, Idræts Alle 2, 2625 Vallensbæk, Danmark

Nummer
2019 17 99 7002

Er du ansat på Rådhuset i Vallensbæk? Så ved du formentlig, hvad RISK-dagen er for en størrelse. Men for en sikkerheds skyld, får du her en lille historisk introduktion: 
 
RISK begyndte med F-dage (forvaltningsdage) for mere end 15 år siden. Tanken er stadig den dag i dag at skabe fællesskab på tværs af forvaltningerne, centrene og afdelingerne på Rådhuset. Fælleskab medfører bedre samarbejde til gavn for de ansatte og så sandelig også for kommunens borgere.  
 
På dagen lukker hele Rådhuset, og alle medarbejdere samles om et fælles emne eller aktivitet. Ofte er emnet for dagen hemmeligt og sløret løftes gradvist gennem bl.a. informationsbreve. Der afsluttes med en temafest, der knytter sig til dagens emne. 
 
Årets udgave
 
I år er DGI Midt- og Vestsjælland med som samarbejdspartner. DGI står for den aktive del af dagen og har bl.a. allieret sig med lokale ildsjæle fra VI39. Der er til formålet lavet en oversigtsfolder, hvor du kan blive klogere på konkurrencerne og idrætterne.

Programmet 
Kl. 13.00 – Velkomst 
Kl. 13.10 – Fælles opvarmning 
Kl. 13.30 – Intro til dagen 
Kl. 13.45-14.35 – Første idrætstime (50 minutter) 
Kl. 14.45-15.35 – Anden idrætstime (50 minutter) 
Kl. 15.45-16.00 – Overrækkelse af medaljer og pokaler og tak for i dag

Vi glæder os til endnu en skøn dag i kollegaskabet og idrættens tegn.  
 
Med venlig hilsen  
 
RISK-gruppen & DGI Midt- og Vestsjælland

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer