TV ØST-løbet 2019

Hvornår
5. maj 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Ringsted Kommune, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Alle fra 0 - 99 år.

Nummer
2019 17 99 8000

Et løb fuld af overraskelser

TV ØST-løbet er et motionsløb for alle – både store og små, trænede og nybegyndere. Og vil eller kan man ikke løbe, så er der også mulighed for at gå ruterne. Sidste år deltog næsten 2.700 i løbet i Ringsted.

TV ØST-løbet er også mere end et løb. Det er en oplevelse. 
Helt fra startområdet i Lystanlægget midt i Ringsted mødes man af musik og fælles opvarmning. På ruterne kommer man blandt andet igennem Falck-stationen, Musikskolen og Kongrescenteret og ind gennem bymidten og Torvet. Tager man de lange ruter kommer man også ud på Ringsted Åsti gennem det smukke naturområde vest for byen.

TV ØST har sammen med DGI arrangeret TV ØST-løbet siden 2007, og deltagerantallet har været støt sigende. Løbet skifter værtsby med jævne mellemrum og har således været forbi Næstved, Kalundborg, Holbæk, Vordingborg og altså Ringsted. 
I år arrangeres løbet i Ringsted i samarbejde med Ringsted Kommune og RIMO - Ringsted Motionsklub.

Deltagergebyr er: 
Børneløbet for børn til og med 12 år - 75 kr. 
Alle andre distancer uanset alder - 175 kr.

Ruterne: 
2 km børneløb 
2 km - gang eller løb 
5 km - gang eller løb 
10,5 km - gang eller løb 
Halvmaraton 
 
Tilmelding inden 21. april inkluderer en Craft løbe T-shirt. 
Mulighed for tilmelding helt frem til løbstart. 
 
Der bliver taget tid på alle deltagere, og du kan efterfølgende selv udskrive et diplom fra hjemmesiden. Alle børn modtager en flot medalje, når de har gennemført børneløbet.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer