ABC workshop – forstør og forstærk fællesskabet

Hvornår
2. okt 2019 kl. 17:00 til 20:00
Hvor
Helsingør Kommune, Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark
Hvem
Trænere
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 18 00 7406

Forstør og forstærk fællesskabet

Få værktøjer til at styrke fællesskabet og frivillighed gennem en 3 timers workshop den 2. oktober 2019 kl. 17-20, som sætter fokus på den gode velkomst.

 
Sammen er vi stærkere 
Foreningslivet er det sted, hvor vi har mulighed for at knytte venskaber, opleve personlige sejre og udvikle os – fysisk og mentalt. Det kræver dog, at alle føler sig velkomne i foreningen, og at det er et rart sted at være.

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor at der er nogle hold, hvor folk bliver hængende og nogle hold, hvor der er stort frafald? Hvis vi skal skabe nogle stærke foreningsfællesskaber, hvor medlemmer har lyst til at blive og nye har lyst til komme igen, skal vi skrue op for vores fokus på fællesskabet, den gode velkomst og meningsfuldheden.

Det handler ikke om at lave særlige tiltag, men om at forstørre og forstærke det, som vi allerede gør godt i foreningslivet. Selvom det er meningsfuldt at være frivillige, hvorfor har vi så altid mangel på dem?

Workshoppen sætter fokus på elementerne ”omkring aktiviteten”, der forudsætter, at medlemmer og frivillige har lyst til at komme igen og nye har lyst til at komme.

På workshoppen får du:

  • Viden om ABC for mental sundhed.
  • En række øvelser, som kan styrke fællesskabet.
  • Værktøjer til at sikre en god velkomst af nye medlemmer.
  • Inspiration til at tænke nye former for frivillighed.

Praktik

  • Workshoppen er for alle, som gerne vil styrke og udvikle fællesskabet i grupper eller foreninger.
  • Workshoppen er gratis, men tilmeldingen er forpligtende.
  • Sted: Helsingør Kommune, Stengade 59 - 3000 Helsingør

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer