Den frie vejtrækning - Yogaworkshop med Simon Krohn

Hvornår
12. okt 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød, Danmark
Hvem
Alle fra 16 - 100 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 18 01 3603

Hvad vil det egentlig sige at trække vejret frit? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan gør man?

Vejrtrækningen er en nøgle til velvære, og i yogatraditionen har åndedrættet altid spillet en central rolle. Problemet er bare, at det er let at få yogaens vejrtrækningsteknikker galt i halsen, så de bare skaber mere anspændelse.

På denne workshop skal vi undersøge vejrtrækningen og eksperimentere med nogle forskellige teknikker. Vi skal dyrke yoga og strække og vække de dele af kroppen, som ofte begrænser vejrtrækningens bevægelse. Derefter skal vi undersøge en række forskellige ”vaner”, som hæmmer vejrtrækningen. Til sidst skal vi dyrke yoga igen og forsøge at bruge den "nye” viden i praksis.  

Selvom emnet måske kan lyde nørdet, så behøver du bestemt ikke være yogalærer for at deltage og få noget interessant med hjem. 

Du behøver, hverken være stærk eller smidig for at deltage, og de fleste stillinger kan modificeres, og du er altid velkommen til at springe enkelte øvelser over. Så hvis du har en vejrtrækning, er du velkommen til at deltage.

Husk at Simon holder to workshops samme dag. Læs om og tilmeld dig workshoppen Mindful Flow her

Simon Krohn

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer