Frederikssund Futsal Cup 2019

Hvornår
9. feb kl. 09:00 - 10. feb 2019 kl. 17:00
Hvor
Frederikssund Hallerne, Kalvøvej 13, 3600 Frederikssund, Danmark
Hvem
Alle fra 4 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 18 40 4005

Stort børne & ungdoms futsal stævne i samarbejde med Liga holdet FC Fjordbold.

DGI Nordsjælland, FC Fjordbold og Frederikssund IK inviterer hermed til et stort børne- og unge futsal stævne i Frederikssund Hallerne lørdag og søndag den 9.-10. februar 2019.

Der vil blive spillet i to haller, hvor der vil blive påsat dommere til Alle kampene.

Alle hold vil være garanteret min. 4 kampe.

Der vil være en flot pokal til Alle række vinderne, samt medaljer til Alle spillere.

Spilletiden er 1 X 9 min.

Liga kamp lørdag den 9. Februar kl. 15.00 
Lørdag den 9. februar spiller FC Fjordbold ligakamp i Frederikssund Hallen i mod Danmarksmestrene fra JB Futsal Gentofte, her vil der være mulighed for at se en lang række futsal landsholdsspillere i aktion.

Der spilles efter DBU’s officielle futsal regler, men med følgende ændringer: 
Der må deltage max 9. spillere pr. hold 
Det er tilladt af lave tilbagelægninger til målmanden, der så bare ikke må samle den op i hænderne. 
Spilletid pr. kamp er 1 x 9 min. Tiden stoppes ikke i tilfælde af afbrydelser. 
4 sekunders reglen gælder ved indspark og hjørnespark 
Der spilles ikke med akkumulerede frispark. 
Der spilles ikke med timeout.

Der vil blive spillet med originale futsal bolde, der passer til den enkelte årgang.

U-8 til U-11 spiller på tværs af en hal, på en basket bane, med 5 spillere på hvert hold. 
( Dette er inspireret af futsal i Sydamerika, hvor disse årgange spiller på denne måde.)

U-12 til U-17 Spiller på en hel bane med 5 spillere på hvert hold.

Stævnet udbydes i følgende rækker: 
U-8 Drenge (2011) A – B/C. (Spiller Lørdag den 9. Februar) 
U-9 Drenge (2010) A – B/C. (Spiller Lørdag den 9. Februar) 
U-10 Drenge (2009) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-11 Drenge (2008) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-12 Drenge (2007) A- B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-13 Drenge (2006) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-14 Drenge (2005) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-15 Drenge (2004) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-17 Drenge (2002/2003) A - B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar)

U-11 Piger (2008/2009) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-13 Piger (2006/2007) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-15 Piger (2004/2005) A – B/C. (Spiller Søndag den 10. Februar) 
U-18 Piger (2001/2002/2003) A - B/C.

Vi anbefaler hurtig tilmelding, da vi lukker for tilmeldingen når rækkerne er fyldt op.

Futsal er p.t. verdens mest progressive sport. Navnet stammer fra portugisisk og betyder direkte oversat indendørsfodbold. Futsal er et hurtigt spil, der foregår på håndboldbaner med almindelige håndboldmål. Hvert hold stiller med 1 målmand og 4 markspillere. Flere udskiftere (maks. 9) er en god ide grundet spillets høje tempo. Kreativitet, temposkift og driblinger er fundamentale redskaber for at vinde en futsal kamp. Futsalbolden er mindre og fås i 4 størrelser, så der er en passende størrelse til spillere i alle aldre. Boldene er generelt mindre og tungere end de modsvarende almindelige fodbolde. Dette gør, at den hopper mindre og er nemmere og hurtigere at kontrollere. Futsal er en selvstændig sport, men samtidigt er det også et fantastisk redskab for udvikling af fodboldspillere, da det er fodbold på højeste, tekniske niveau, og spillet har da også været med til at udvikle Brasilianske landsholdsspilere så som: Pelé, Zico, Ronaldo, Ronaldinho, Neymar, Coutinho, Gabriel Jesus og Marcelo. Alle disse spillere og flere til er vokset op med futsal, og deres spillestil stammer direkte fra det supertekniske spil. I Europa er der også flere eksempler på spillere, der har udviklet imponerende tekniske færdigheder ved en opvækst med futsal. Her tænkes bl.a. på Cristiano Ronaldo, Villa, Figo, Silva, Xavi og Iniesta.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer