Fyraftensmøde om lov vedr. trafikofficials til events i Viborg Kommune

Hvornår
20. feb 2020 kl. 17:30 til 19:00
Hvor
Stationen, lille Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg, Danmark
Hvem
Udøvere
Trænere
Ledere

Nummer
2020 06 00 2021

Du og din forening inviteres til fyraftensmøde hos DGI Midtjylland og Viborg Kommune, hvor den nye lovgivning om trafikofficials vil blive fremlagt.

Politihjemmeværnet kan ikke længere løfte opgaven med at styre trafikken ved lokale events og det vil derfor være den enkelte arrangørs ansvar. I Viborg Kommune ønsker vi dog et stærkt samarbejde med alle foreninger og eventarrangører og første skridt vil være at få uddannet et nyt korps af trafikofficials.

Alle foreninger og eventarrangører opfordres til at deltage i fyraftensmødet, hvor der vil være oplæg fra Politi, kommune og DGI samt information om den uddannelse, der er nødvendig for at regulere trafik til events.

Uddannelsen til trafikofficial vil blive gennemført 27.-28. marts 2020 i Viborg og vil være gratis for alle i Viborg Kommune.

Vi håber, at du og din forening, som selv arrangerer events og/eller deltager i løb og andre begivenheder store som små, vil være med til finde nogle gode kandidater til uddannelsen, så der stadig vil være et mangfoldigt udbud af events i vores nærområder.

Kom til fyraftensmødet og hør mere om uddannelsen og de muligheder den giver.

Vel mødt

Viborg Idrætsråd, Viborg Kommune og DGI Midtjylland

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer