Uofficielt DM i Bueskydning

Hvornår
19. sep 2020 kl. 09:00 til 16:00
Hvor
Sinding Ørre Midtpunkt, Skoletoften 7, 7400 Herning, Danmark

Nummer
2020 06 69 4001

Hermed inviterer Ørre Skytteforening i samarbejde med DGI Midtjylland til det første ”uofficielle DM i Bueskydning” i DGI regi.

Stævnet holdes i Sinding – Ørre Midtpunkt (hallen) Skoletoften 7, 7400 Herning fra kl. 09.00 - kl. 16.00. Der er foretaget nogle ændringer i forhold til den oprindelige indbydelse og det fremgår af nedenstående tilmelding.

Der er individuel tilmelding for alle skytter via nedenstående DGI link, og der udover kan I også stille et åbent hold / foreningshold (3 personer),

Vi afslutter det hele med en fælles præmieoverrækkelse straks efter kl. 16.00 (eller evt. tidligere afhængig af antal deltagere)

Pris

  • Individuel deltagelse (via DGI Link) 75 kr. per deltager
  • 3 mands hold (tilm.+ betaling. på dagen) 100 kr. per hold (opdelt i henhold til de tre nedenstående klasser, hvor børn og voksne kan danne hold sammen eller alternativt danne rene børne- eller rene voksenhold.

Der er én samlet holdpræmier for hver af de tre klasser

Deltagernavne på et evt. hold skal oplyses før skytterne starter på deres individuelle skydninger, da det er disse resultater der tæller med til et holdresultat.

Der skydes derfor ikke en decideret hold-skydningsrunde, men resultaterne tages fra de 2 x 27 pile der skydes individuelt i 2 runder.

Udstyr 
Skytterne medbringer som udgangspunkt selv udstyr, men I kan lånes enkelte bar buer / recurve buer ifm. stævnet. Venligst kontakt Bent Mæng herom ( mobil 20351981 ) ifm. tilmeldingen.

Klasser 
Der konkurreres i de tre forskellige klasser 1. Bar bue / Recurve bue uden sigtemiddel 2. Recurve bue med sigtemiddel 3. Compound bue

Tilmelding 
Individuel tilmelding skal ske senest d. 6. september 2020

Spørgsmål  
Har I spørgsmål vedr. stævnet er I velkomne til at kontakte Bent Mæng (mobil 2035 1981) eller Preben Sørensen (mobil 4029 0002) 
 
Se indbydelse (PDF)

Til stævnet konkurreres individuelt og evt. også i hold af 3 personer.

  • Børn (under 15 år) kan skyde med bar bue, recurve bue uden sigtemiddel, recurve bue med sigtemidler eller compound bue. Børn / børnehold skyder på 12 m.
  • Voksne (15 år og op efter) kan skyde med bar bue,recurve bue uden sigte-middel, recurve bue med sigtemidler eller compound bue. Voksne / voksen-hold skyder på 18 m.

Der skydes 2 runder á 27 pile plus 3 prøveskud forud for hver 27. skuds serie, og der rokeres samlet i henhold til ordre fra skydelederen.

Der skydes 2 runder og de individuelle resultater tæller hermed også med til et evt. holdresultatet hvis man har tilmeldt et foreningshold / individuelt hold (inden start på skydningen)

Der skydes på 3 forskellige skive ansigter.

  • PO114488-03-2017 (20 cm)
  • PO118164-04-2018 (40 cm)
  • PO115881-09-2017 (20 cm)

Skytter med bar bue, recurve bue, uden sigtemiddel og med sigtemiddel skyder på 3 forskellige skiveansigter medens compoundbue skytter konkurrerer på én skive.

Starttid 
I forbindelse med tilmeldingen vælges en skydetid. I kan vælge første ønsket skydetid: 
Kl.: 09.00, 10.00, 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 og evt. kl. 15.00.

Indenfor 1 time skal der afgives 1 x 27 gældende pile samt skydes 1 x 3 prøveskud. Efterfølgende serie på 27 pile + 3 prøveskud forventes at kunne skydes 1-2 timer efter første ønsket skydetid.

Det kan blive nødvendigt at slå nogle af starttiderne sammen, hvis der ikke er nok tilmeldt på en starttid. 
Skydetiderne vil komme ud umiddelbart efter sidste tilmelding den 6. september. Vi opfordrer til, at bueskytterne møder op min. 30 min. før deres start tid.

Praktisk info: 
Stævnet er både for bueskytter, der er medlem af DGI og bueskytter, der ikke er medlem af DGI. Med andre ord ”et åbent klubstævne”, som DGI landsdelen støtter op om.

Der kan hele dagen købes mad og drikkevarer / kaffe / the ved stævnet. Der skal betales med Mobilepay.

Ret til ændringer forbeholdes.

Vi ser frem til en rigtig hyggelig dag med en rigtig god opbakning, som vi håber kan blive en fast årlig tradition / stævne.

Med venlig hilsen 
Ørre Skytteforening 
DGI Bueskydning

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer