MTB Festival 2020: Masser af mountainbike, masser af oplevelser

Hvornår
8. maj kl. 12:00 - 10. maj 2020 kl. 13:00
Hvor
Det ny Sletten, Bøgedalsvej 16, 8680 Ry, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede
Trænere, begynder, letøvede, øvede
Ledere

Nummer
2020 09 31 8000

Elsker du festivalstemning og er tiltrukket af fantastiske MTB-omgivelser i Søhøjlandet? Drømmer du om at blive bedre på mountainbiken? Vil du ha' fede oplevelser i skoven med kørekammeraterne, vennerne eller familien?

MTB Festival er tre spændende og sjove dage med mountainbike, oplevelser og fællesskab. Alle kan være med – fra begynder til ekspert.

Du kan vælge mellem et væld af workshops, sporvisninger, MTB-aktiviteter til Danmarks første og største mountainbikefestival, men husk også at afsætte tid til at nyde stemningen og de smukke omgivelser i Søhøjlandet.

Du skal deltage, fordi du:

  • er motiveret og nysgerrig på, hvordan du kører både bedre, sjovere og mere sikkert
  • vil undervises af landets bedste instruktører på nogle af de bedste spor i Danmark
  • har lyst til at lege, udforske og udfordre dig selv, dine venner, familie eller børn
  • elsker at opleve naturen fra cykelsadlen – og ikke nødvendigvis i fuld fart
  • er vild med røverhistorier, hygge om bålet, friluftsstemning og samvær
  • får en fed, spændende og sjov oplevelse – med venner eller familie
  • har lyst til at dele din glæde for sporten med andre
  • elsker at køre mountainbike

Hvad er MTB Festival? 
MTB Festival hylder oplevelsen, glæden og legen ved mountainbike på tværs af niveau, erfaring, alder og geografi til en oplevelse, hvor alle kan være med, og du behøver ikke at være medlem af en klub eller forening for at deltage.

Du kan enten købe en weekendbillet eller nøjes med en lørdagsbillet – det er helt op til dig. Hvis du køber weekendbillet, er der mulighed for at tjekke ind på campen torsdag fra kl. 16.00 eller fredag morgen, så du er helt klar til fredag middag, hvor det officielle program begynder.

Du sammensætter selv dit program for festivalen på kryds og tværs af de forskellige workshops og sporvisninger. Der vil ud over de mange MTB-aktiviteter være rig mulighed for at nyde festivalstemningen i de hyggelige omgivelser. MTB Festival byder nemlig også på campfire talks, livemusik, MTB-stemning i det fri med sauna, vildmarksbade og andre hyggeelementer.

Du kan komme alene og få nye MTB-bekendtskaber, eller du kan komme med dine venner, din klub eller din familie. MTB Festival byder nemlig også på masser af sjove aktiviteter for børn og unge.

Uanset hvad, vil vi gøre alt, vi kan for at give dig og dine et væld af fantastiske MTB-oplevelser, du sent vil glemme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

>> Læs mere om MTB Festival <<

Har du spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål til festivalen, er du velkommen til at kontakte Folke Nørgaard, koordinator på MTB Festival, på tlf. 5362 6786 eller folke.noergaard@dgi.dk.

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, idrætskoordinator hos DGI Østjylland, på tlf. 7940 4317 eller annemette.lunden@dgi.dk.

Christoffer B. Stjernholm, Christian Terry, Daniel Fog, Frederik Andersen Leth, Jeppe Bob Bertelsen, Katy Petersen, Mads Bo Andersen, Mads Taul, Marie Wisborg, Martin Lildballe Pedersen, Mette Marie Kronborg, Michael Smith Nielsen, Niels Taarsted Jørgensen, Sandra Bohn Thomsen, Sebastian Byskov Jensen, Simon Christensen, Simon Qvortrup, Sandra Dolcerocca, Lisbet Hartwell Christensen, Mads Weidemann, Morten Barasinski, Magnus Friis Kamelarczyk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer