In Sport Open Give | Tennis Juniortour 2020

Hvornår
16. aug 2020 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Give Tennisklub, Skovbakken 36, 7323 Give, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 70 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 80 4102
Kom og vær med, når Give Tennisklub i samarbejde med JTU og DGI omdanner anlægget i Give til et minitennis-mekka og indbyder til et Tennis Juniortour stævne for både junior og voksne

JuniorTour er for tennisglade spillere i alle aldre, der vil prøve sig selv af i et sjovt og udfordrende tennisstævne, hvor man spiller kampe mod spillere fra andre klubber.

Der stilles 12 minitennisbaner op og stævnet er for både begyndere og øvede. Der spilles med rød bold i alle alderskategorier og man inddeles efter niveau. Ved tilmelding angives begynder/let øvet eller øvet.  

Kampene afvikles på tid. Der spilles 12 minutters kampe, og før hver kamp er der 3 minutters opvarmning. 

Spilledelse: Vi forventer, at forældre og klubrepræsentanter vil være med til at få kampene til glide og eventuelt også bidrage til spilledelsen i de enkelte kampe. 

Forplejning kan købes til rimelige priser.

Meld dig til, så er du sikret en sjov og aktiv dag på tennisbanen sammen med andre tennisglade drenge, piger og voksne!

Hvorfor minitennis?

Minitennis med rød bold er ikke kun for begyndere. Det er et fantastisk sjovt og givende spil, hvor både teknik, hurtighed og spilforståelse udfordres på én og samme tid. Alle tennisspillere har gavn af at spille minitennis, da det er nogle af de mest basale tenniskompetencer, der trænes og udvikles her.

PRIS 
Deltagelse i Juniortour stævnerne sæson 2020 skulle som udgangspunkt være omfattet af en ny stævnegebyr-ordning for tennisklubber/-foreninger. Da de særlige omstændigheder i denne sæson grundet COVID-19 giver en reduceret stævnesæson ift. den oprindelige plan, har JTU og DGI Tennis valgt at give et tilskud til stævnerne, hvilket betyder, at det er helt gratis for dig som deltager at spille med til stævnerne i Tennis Juniortour i Jylland i denne sæson.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer