Den gode velkomst og stærke fællesskaber, Vejle Kommune

Hvornår
29. mar kl. 17:00 - 3. maj 2021 kl. 20:00
Hvor
Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling, Danmark
Hvem
Trænere
Ledere

Nummer
2020 10 00 6101

Trænere og ledere fra foreninger i Vejle Kommune inviteres til to gratis workshops om 
den gode velkomst og stærke fællesskaber.

Hvorfor oplever nogle hold stort frafald, mens andre kan fastholde medlemmerne længe? Kom med på disse workshops og få nogle af svarene.

Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmerne har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.

Kom med på dette forløb og få blandt andet:

  • Hands-on værktøjer til at sikre en god velkomst af nye medlemmer og frivillige
  • Viden og redskaber til at styrke fællesskabet til træning, arrangementer m.m.
  • Inspiration til at tænke nye former for frivillighed
  • Tid til vidensdeling, refleksion og værdifuld sparring med andre foreninger
  • En konkret handleplan, så I er klar til at omsætte ny viden til praksis

Indholdet på aftenen bliver praksisnært og konkret, så I går hjem med værktøjer, eksempler og fif til at bruge i jeres forening. Formen på aftenen bliver en blanding af oplæg, refleksion og sparring med andre foreninger. Derudover tid til at udarbejde en handleplan med fokuspunkter for det videre arbejde frem mod næste workshop.

På den første workshop vil I få en kort intro til ABC for mental sundhed, som vil være rammesættende for indholdet på de to workshops. Er du allerede nu nysgerrig på dette, kan du læse mere på www.abcformentalsundhed.dk

 

Praktisk info:

De to workshops henvender sig til både trænere og bestyrelse fra foreninger i Vejle kommune
Optimalt set er begge parter deltagende. Vi opfordrer til at deltage flere fra samme forening.

Det er lavet som et sammenhængende forløb med mulighed for afprøvning af metoder mellem de to workshops. Tilmeldingen gælder derfor begge workshops.

Første workshop: 
Mandag d. 29. marts 2021, kl. 17.00-21.00 

Anden workshop
Mandag d. 3. maj 2021, kl. 17.00-20.00

Begge gange i Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling

Forplejning: Der vil være lækker aftensmad samt kaffe, kage og snacks.

Covid-19
Vi tager selvfølgelig forbehold for coronasituationen og følger de gældende retningslinjer. Det betyder mere konkret, at vi overholder et eventuelt forsamlingsforbud og sikrer god mulighed for at holde den nødvendige afstand og spritte hænder.

Med venlig hilsen  
Folkeoplysningsudvalget, Vejle Idrætsråd, Aktiv Fritid, Bevæg dig for livet og DGI Sydøstjylland 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer