DGI Dagplejer / Børnepasser certificering Horsens - nye datoer
Er du privat eller kommunal dagplejer / børnepasser, kan du få inspiration til at få mere idræt, leg og bevægelse for de mindste ind i hverdagen.
Med et certificeringsforløb som DGI Dagplejer / Børnepasser udvikler du dig fagligt som dagplejer, og efterfølgende får du mulighed for at profilere dig selv som DGI Dagplejer / Børnepasser.
Du får blandt andet:
- større viden om børns motoriske udvikling
- idéer til mere leg og bevægelse i din dagpleje - både i hjemmet, udenfor og i legestuen
- idéer til forældresamarbejde
- idéer til markedsføring
- udarbejdet en handleplan for leg og bevægelse i din dagpleje
- sparring/netværk med andre dagplejere
- mulighed for opfølgende årlige inspirationskurser
>> Læs mere om certificeringen som DGI Dagplejer <<
Forløbet varer 15 timer fordelt på tre lørdage: 4. september + 9. oktober + 6. november 2021
Du modtager diplom ved endt forløb og får mulighed for at tilkøbe et DGI Dagplejer-flag, hvis du ønsker det.
>> Læs kursusbeskrivelsen og få mere information om uddannelsesforløbet <<
Har du spørgsmål til forløbet eller er du interesseret i at deltage, men ikke kan på disse datoer, så send en mail til Marianne Sørensen, skole- og institutionskonsulent hos DGI Sydøstjylland, på marianne.soerensen@dgi.dk. Så får du direkte besked, når vi igen har et nyt kursus.
- Mød op i tøj, du kan bevæge dig i, da vi veksler mellem teori og praksis. Vi skal selv afprøve en masse lege.
- Medbring blyant/kuglepen/telefon/iPad, hvis du har det godt med at tage noter. Du er velkommen til at optage video eller tage billeder af øvelser, hvis det giver mening for dig.
- DGI sørger for forplejning under kurset.