Naturtræningsuddannelse

Hvornår
17. apr kl. 14:00 - 18. apr 2020 kl. 17:00
Hvor
Vejen Hallen, Fuglsangalle 10, 6600 Vejen, Danmark

Nummer
2020 11 00 3001

Lad naturen bevæge dig!

På denne uddannelse bliver du certificeret instruktør til at varetage træning i DGI Sundhedsidræt Naturtræning. 

Uddannelsen klæder dig på til at undervise voksne og seniorer, der har lyst til at bevæge sig i naturen. Naturtræning er velegnet til mennesker, der er sårbare fx. stressramte, smertepatienter eller mennesker med kroniske sygdomme inde på livet.

Hvordan tilpasses træningen til dine deltagers behov og niveau, så alle kan være med, – også hvis nogle deltagere lige har afsluttet genoptræning eller aldrig har trænet før.

Det er centralt, at træningen foregår ude i naturen idet en række forskningsresultater viser ,hvor stor betydning naturen har for menneskets fysiske og psykiske velbefindende. Naturtræningen arbejde med hvordan naturen bedst anvendes som en træningsarena.

Naturen rummer mange muligheder. Der er stor variation i underlag, terræn, vejrlig og ’rekvisitter’. Alle sanser skærpes af de mange indtryk af luft, lyde, dufte, temperaturer, vind, farver mv. Uderummet er anderledes velkendt og rummeligt end én traditionel gymnastiksal, og det anvender vi meget bevidst. Stort set alle øvelser foregår sammen med andre, og træningen er således meget fællesskabsopbyggende med plads til alle niveauer.

Uddannelsen er målrettet erfarne instruktører med interesse for at bruge uderummet og naturen som arena for træningen. Det er ikke et krav, at du er sundhedsfaglig, men at du har en interesse for at arbejde med hensyntagende træning for mennesker med fysiske eller mentale udfordringer. 

Der er mulighed for overnatning.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer