Bruger du åndedrættet korrekt?

Hvornår
9. okt 2020 kl. 13:30 til 20:30
Hvor
Foreningshuset, Byagervej 1,, 6650 Brørup, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
2020 11 00 3003

Kurset tager udgangspunkt i, hvordan det naturlige åndedræt kan bidrage til større kvalitet i bevægelse og træningsøvelser. Vi går i dybden med, hvordan det naturlige åndedræt kan bruges som en stabiliserende funktion både i relation til træning, men også i relation til dagligdagens bevægelser. 
 
På kurset får du en grundlæggende forståelse af det naturlige åndedræt og dets funktion relation til bevægelse og træning. Du vil blive introduceret til, hvordan du integrerer det naturlige åndedræt i træningsøvelser, så du opnår en større kvalitet i øvelserne. Du vil få større viden om vigtigheden af et naturligt åndedræt og hvordan det kan indvirke på både mave, ryg og bækkenbundsfunktion. 
 
På kurset arbejdes der praksisnært, så du vil arbejde med formidling af åndedrættet i udvalgte træningsøvelser og hvilket positivt resultat det kan give hos dine deltagere.

Kurset er for alle, der arbejder med bevægelse og træning. Kurset henvender sig til dig, uanset om du arbejder med Pilates, Yoga, styrketræning, eller anden form for træning. Kurset er også meget relevant for alle fysioterapeuter, som arbejder med personlig træning og genoptræning, og som ønsker at udvikle sit faglige virke. 

 

Lotte Paarup har udvíklet kurset. Hun har mere end 15 års erfaring som fysioterapeut og er stifter af Den intelligente krop.

Uddannelsen giver 7 RAB point

Lotte Paarup

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer