Instruktøruddannelse - Demensvenlig træning

Hvornår
25. jan kl. 09:00 - 14. mar 2020 kl. 14:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark

Nummer
2020 17 00 3000

Hele uddannelsen foregår på Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde

Del 1 lørdag den 25.1. 2020 kl. 9:00-16:00 
Del 2 lørdag den 14.3. 2020 kl. 9:00-14:00

Hele kurset er med fuld forplejning.

Alle mennesker har brug for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Hverdagens aktiviteter skaber tryghed og er samtidig identitetsskabende. For mennesker med en demenssygdom i tidligt stadie kan det dog være svært at holde fast i de aktiviteter de deltog i, før sygdommen. Tab af funktionsniveau vanskeliggør deltagelsen i aktiviteterne.  
Mange aktiviteter kan dog lade sig gøre, blot man får lidt hjælp og støtte.  
  
Fysisk aktivitet og demens  
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning både på kroppen, hjernen og humøret. En vigtig del af forebyggelsen af sygdommens udvikling for mennesker med en demenssygdom handler om, at der er gode muligheder for at deltage i fysisk aktivitet og træning. Målet for fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen og samværet med andre.  
  
De seneste år er der gennemført en del forskning på området – både i Danmark og i udlandet. Men hvordan får man træningen til at lykkes i en forening, når deltageren begyndende udfordringer med hukommelse og andre demenssymptomer?

  
Målgruppe:  
Erfarne instruktører, der har erfaring med træning af seniorer og som ønsker at dygtiggøre sig, i forhold til, at kunne varetage træning med mennesker med en demensdiagnose i den tidlige fase. 

Anne Mi Svarrer, Ulla Ajslev

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer