Årsmøde 2020 - DGI Midt- og Vestsjælland

Hvornår
16. sep 2020 kl. 16:00 til 21:30
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere
Trænere
Ledere

Nummer
2020 17 00 7010

DGI Midt- og Vestsjælland skulle have afholdt årsmøde onsdag den 29. april 2020 på Musholm Konferencecenter, men grundet corona-virus er årsmødet flyttet til onsdag den 16. september 2020.

Vær med, når vi løfter sløret for DGI Midt- og Vestsjællands planer for det kommende år på årsmødet i Roskilde. Årsmødet er landsdelens generalforsamling og din chance for at give din stemme med på vejen. I år er formand, kritisk revisor og tre bestyrelsesmedlemmer på valg, og der er også ledige pladser som suppleanter jf. vores vedtægter.

Hvordan sikrer vi os, at medlemmerne kommer igen? 
Hvis vi skal gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, så skal vi have endnu flere med i fællesskabet. Derfor krydrer vi i år årsmødet med et oplæg af Niels Grinderslev, der inspirerer og motiverer os til at give medlemmerne - uanset alder, køn, disciplin eller niveau - lyst til at komme igen.

Kender du hverdagens helte? 
Hos os er frivillige i idrætsforeningerne hverdagens helte. Det vil vi gerne gøre ekstra meget ud af, og vi kårer derfor Årets Forening 2020, Årets Ildsjæl 2020 og Ungeprisen 2020.
Priserne gives til en person eller forening, der er medlem af DGI Midt- og Vestsjælland, og som har gjort noget særligt for foreningslivet.

Du kan læse mere om, hvordan vi hylder frivilligheden på årsmødet 2020 på vores hjemmeside eller følg med på DGI Midt- og Vestsjællands Facebookside.

Hvem skal i bestyrelsen? 
I år er der naturligvis også valg til landsdelsbestyrelsen. Formand Bruno Lundgård Hansen er på valg og modtager genvalg. Bestyrelsesmedlemmerne Kirsten Andersen, Vibeke Lund og John Skipper Rasmussen er på valg. Kirsten Andersen modtager ikke genvalg. Vibeke Lund og John Skipper Rasmussen modtager genvalg. Sune Bach er ny kandidat til bestyrelsen.Kritisk revisor Torben Petersen er på valg og modtager genvalg. Der er desuden to vakante pladser som suppleanter, da Anne Grethe Thede og Gitte Aaamand ikke modtager genvalg til disse poster. Nuværende 1. suppleant Anne Grethe Thede opstiller i stedet til bestyrelsen.

Hvis du vil høre mere om arbejdet i landsdelsbestyrelsen, er du velkommen til at kontakte ledelseskonsulent Sune Alenkær på Sune.Alenkaer@dgi.dk eller på telefon 51 50 98 95. 

Har du forslag til årsmødet, skal disse være os i hænde senest d. 19. august 2020

Vi glæder os til at invitere dig indenfor til en livlig og inspirerende aften i foreningslivets tegn. 
Mødet er åbent for alle medlemmer af DGI Midt- og Vestsjællands medlemsforeninger. Det er gratis at deltage.

16.00: Dørene åbnes i Roskilde 
16.30 - 17.15: Foredrag med Niels Grinderslev "De skal have lyst til at komme igen" 
17.30 - 18.00: Spisning 
18.15: Årsmødet afvikles jævnfør dagsorden 
19.20: Årsmødet suspenderes Prisuddelinger i de tre kategorier 
19.50: Kaffepause 
20.15: Årsmøde genoptages 
21.30: Afslutning

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer