Tilskud til Skolebadminton - Ja tak!

Hvornår
1. jul 2019 kl. 08:00 - 1. maj 2020 kl. 08:00
Hvem
Ledere

Nummer
2020 17 10 1002

Det er meget enkelt. Skolebadminton er den mest effektive rekruttering til din ungdomsafdeling. Afvikler du og din klub en omgang skolebadminton på den lokale skole med henblik på at skabe kærlighed til fjer hos nye drenge og piger og rekruttere medlemmer til ungdomsrækkerne, så vil din lokale kreds i form af Badminton Sjælland, Badminton København eller Badminton Lolland-Falster yde et tilskud på 500 kr. pr. dag op til seks dage i løbet af sæson 2019/2020.  
Tilskuddet skal søges hurtigst muligt. Deadline for initiativer i 2019 er den 1/12-2019 og for initiativer i 1. halvdel af 2020 den 1/5-2020. 
 
OBS! Husk du også kan søge tilskud til MiniTon-aktiviteter. Se mere på www.dgi.dk/202017101001
 
To muligheder 
Din klub kan vælge at arrangere hele moletjavsen selv, hvorefter I vil få tilskuddet udbetalt direkte til klubben. 
Når skolebadminton på den lokale skole er gennemført, så udfyld venligst denne seddel: Bekræftelse på gennemført skolebadminton 
 
Din klub kan også vælge i samarbejde med en af DGI landsdelene (Midt- og Vestsjælland, Nordsjælland, Storkøbenhavn eller Storstrømmen) at arrangere en omgang skolebadminton, hvortil landsdelen vil få udbetalt som en hjælp til at dække nogle af instruktør- og kørselsomkostningerne. Restbeløbet bliver dækket af klub og/eller skole. 
 
Godt at vide 
- Skolebadminton er typisk et samarbejde mellem klub og skole (og ofte med DGI som samarbejdspartner). 
- Ønsker man DGI som samarbejdspartner, er vores folder Sæt badminton på skoleskemaet et godt sted at starte, når aftale med skolen skal indgås. 
- På www.skolebadminton.dk finder man et gennemarbejdet materiale til skolelærerne med lektionsplaner for 1.-9. klasse, der matcher den nye folkeskolereforms indlæringsmål. 
- Tilskudspuljen uddeles efter "først til mølle" princippet og kræver medlemskab af Badminton Danrmark og DGI. Der informeres her på siden, når puljen er brugt.

Vil din klub også sætte badminton på skoleskemaet? Søg ved at klikke på tilmeld øverst til højre, og du vil inden for kort tid blive kontaktet af en badmintonkonsulent.

Hvis din klub vil samarbejde med DGI, så tænk venligst på følgende:

  • Klubben skal stille med træner eller andre frivillige på afviklingsdagen(e), der kan assistere og være klubbens ansigt, hvis børnene vil spille badminton bagefter.
  • Vores instruktører kan træne/instruere max. 30 elever på en gang.
  • Der kræves aktiv deltagelse fra idrætslæreren.
  • Klubben opfordres til at afholde et arrangement for nye spillere/begyndere og forældre umiddelbart efter afslutningen af badminton i skolen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer