Stoletræning på, ved og omkring en stol

Hvornår
17. okt 2020 kl. 11:00 til 15:30
Hvor
Nordgårdshallen, Ladingsvej 1, 4500 Nykøbing Sj., Danmark
Hvem
Trænere, 30 - 90 år

Nummer
2020 17 95 3400

Inspiration til stoletræning

Det er vigtigt at blive ved med at træne kroppen hele livet. Kniber det med at stå op, kan man fortsat lave mange sjove, effektive øvelser siddende.

”Stoletræning – på, ved og omkring en stol” er et 4 timers kursus, der ønsker at inspirere instruktører og aktivitetsledere i foreninger, på aktivitetscentre og plejehjem til en aktiv træning med brug af en stol dels som et redskab og dels som en tryg støtte i træning af balance, styrke og koordination. Materialet som du får understøtter en tilgang til brug af stol i træningen med det sigte at kunne gøre sig så uafhængig af stolen som muligt i træningen, altså at man bliver så stærk og har så god balance, at man har mod på at træne enten med stolens støtte eller helt uden.

Kurset er et mix af øvelser for gymnaster, der ind imellem har brug for at træne siddende. 
Med udgangspunkt i funktionel træning og viden om aldring trænes hele kroppen igennem - effektivt og med humor som rød tråd. Vi skal danse, styrke, være udholdende, tænke og i det hele taget træne og have det sjov i et mix på og omkring stolen.

Vi skal bruge redondobolden og vandflasker som træningsredskaber. 
Alle øvelser kan laves stående, så det er let at lave et program, hvor der er plads og udfordring til alle.

Vi starter med en sandwich og slutter med kaffe. 
Husk en vandflaske.

Instruktør: Dorte With, som har udviklet det nye stoletræningsmateriale. Dorte har mange års erfaring fra gymnastikken og stolemotion. Hun glæder sig til at give dig inspiration til nye øvelser og indsigt i hvor meget godt stoletræning kan gøre for den svage bruger.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer