Fed gymnastikdag for 6-16 årige

Hvornår
7. jul 2020 kl. 09:00 til 16:00
Hvor
Helsingør Gymnasium, Borgmester. P. Christensens Vej 3, 3000 Helsingør, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 16 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 18 00 6013

Gymnastikdagen er en aktiv dag med oplevelser, sjove udfordringer og mulighed for at få nye venner. Dygtige og veluddannede instruktører er klar til at give dit barn én på opleveren!

Det handler om vi skal have det sjovt med gymnastik, få gode oplevelser og nye venner, samtidig med at man lærer rigtig meget. Børnene vil både komme til at springe på bane, svinge i barre, balancere på bom, springe i mini- og stortrampolin og prøve kræfter med ringene.

Udfordringerne bliver tilpasset det enkelte barns niveau, og der er stor fokus på at have det sjovt, mens man udfordrer sig selv med gymnastik….. vi har altid stor fokus på sikkerheden.

For 6-16 årige på alle niveauer.

Gratis bootcamp for forældre kl. 15.00-16.00  
Forældre kan komme og deltage i 1 times bootcamp kl. 15 med fysioterapeut og træner Søs Hougaard. Snyd ikke dig selv for at komme og afslutte denne gymnastikdag, ligeså aktivt som dit barn, ved at deltage i 1 times gratis Gymfit Bootcamp. Her får du sved på panden, men du bestemmer selv hvor hårdt du vil træne. Vi udfører alle de samme øvelser i tidsintervaller, så du bestemmer altså selv om du vil go "slow and easy" eller "fast and furious". Vi slutter timen af med en solid omgang udstræk.  
Påklædning: træningstøj og løbesko - medbring drikkedunk med vand (en nødvendighed).

 
Vil du deltage både tirsdag og torsdag uge 28, skal du tilmelde dig begge dage.  
Tirsdag: Tilmelding her på siden  
Torsdag: www.dgi.dk/202018006014

Alle retningslinjer i henhold til Sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at sænke risikoen for smittespredning af COVID-19 overholdes. Skulle aktivitetsdagen aflyses grundet coronasituationen, føres deltagerbetalingen retur.

Helsingør Gymnastik/Kronborggymnasterne er arrangør af denne aktivitetsdag. DGI medvirker alene til administration af tilmeldinger.

HUSK  
• En god madpakke og drikkelse (en drikkedunk) 
• Kom omklædt i tætsiddende tøj. Uden lynlåse og knapper.  
• Strømper til brug i stortrampolin 
• Lidt overtrækstøj 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer