Temadag: Hold krop og hjerne frisk

Hvornår
20. okt 2020 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 50 år

Nummer
2020 18 00 9013

Vi har sammensat et spændende program med bl.a. et foredrag af dr.med og aldringsforsker Henning Kirk, der er tidligere leder af Gerontologisk Institut og nu selvstændig seniorkonsulent, forfatter og foredragsholder. Han vil tale om, at holde hjernen frisk, og hvor seneste års forskning har vendt op og ned på vores viden om hjernen - især om hjernens “livskarriere”.

Hjernen kan betragtes som et livslangt byggeprojekt. Når vi lærer nyt og når vi bevæger os, så dannes nye hjerneceller og eksisterende netværk af celler bliver mere robuste. Når vi er fysisk aktive, så styrkes blodtilførslen og stresskontrollen. Hvis vi også udfordres kognitivt, så mindskes risikoen for demenssygdom.

Prøv også SMART træning og Hold Hjernen Frisk Naturtræning med instruktør Hasse Traberg Andersen. 

Temadagen afholdes på Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød (bus 303 kører til døren).  
 
DELTAG HVIS... 
Du selv er 50+ og har brug for viden og inspiration om at holde egen krop og hjerne frisk.
 
Du er leder eller instruktør i en forening og ønsker inspiration på seniorområdet til brug i egen forening. 

Program for temadagen 
Kl. 10.00: Velkomst og sang  
Kl. 10.15: Foredrag v/ læge Henning Kirk 
Kl. 12.00: Frokost (sandwich)  
Kl. 12.30: Inspiration SMART training og HHF Naturtræning  
KL 13.30: Kaffe, kage og fællessang  
Kl. 13.45: Tak for i dag 

I samarbejde med Frivilligcenter Hillerød og HGI Hillerød.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer