Margueritløb i Kalundborg

Hvornår
20. sep 2020 kl. 11:00 til 14:00
Hvor
Vollerup Stranden, Vollerup Vang 1, 4400 Kalundborg, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 18 06 4201

Kom til Margueritløb i Kalundborg, hvor vi forkæler dig med et helt unikt løb, der fører os forbi både strand og skov. Vi garanterer, at når vi passerer målstregen er sindet fuldstændigt renset.

 
De første 1½ km er langs vandet hvor tankerne kan flyde.  
”Lyden af bølgernes stille skvulp eller brusen af styrke samt synet af fugle som leger over vandet. ” 
Herefter løbes der gennem sommerhusområde hvor deltagerne møder den danske hygge når den er hyggeligst. 
”lyden af klirende kaffekopper, synet af dannebrog der vejer i vinden og duften af nyslået græs”. 
Hvis man ellers kan rumme flere indtryk efter 2½ km, løbes der igennem Svenstrupskoven og Vollerupskoven, hvor sanserne igen kan fyldes. 
”Skovens pulsering, fuglenes kvidren, ja selv de mindste dyr gir’ lyd fra sig” 
Så når målstregen krydses er deltagerne som nye mennesker.

Har man lyst er vandet klar til at tage imod til en dukkert.

Ruterne: 
5 og 7 km, der kan løbes 1, 2 eller 3 gange. Der vil være en tidsgrænse på 3 timer. 
Kort over rute

Ruten er desværre ikke venlig overfor barnevogne, kørestole og andet på hjul.

Løbet arrangeres i samarbejde med Kalundborg IF 
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer