Yin Yoga - inspiration til afspænding, velvære & nydelse i din undervisning

Hvornår
30. aug 2020 kl. 11:00 til 14:00
Hvor
HéLT Yoga Møn, Kostervej 2, Sukkerfabrikken, Stege, 4780 Stege, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
2020 23 95 0009

3 TIMERS FORDYBELSE I YIN YOGA og SELFCARE HOS HéLT YOGA PÅ MØN. 

Find inspiration til at inkludere afspænding, velvære & nydelse i din undervisning. 

Du vil blive guidet gennem 2 timers beroligende, afspændende og nærende Yin Yoga praksis med fokus på fordybelse og selvomsorg. Under denne workshop ligger fokus på at vende sanserne ind i kroppen og hermed give både krop og sind mulighed for dyb afspænding. Vi arbejder med lange nænsomme stræk, vejrtrækning og meditation med henblik på at skabe sammenhæng mellem krop og sind. Underviseren vil have særlig opmærksomhed på at komme rundt til alle deltagere, således at du vil blive støttet og hjulpet ind og ud af stillingerne tilpasset din krop.

At vælge at hvile aktivt kan medvirke til at hverdagens tanker og følelser kommer på afstand og dermed skabe mulighed for en oplevelse af øget tilstedevær og ro.  

Workshoppen henvender sig til såvel begyndere som øvede elever som har lyst til at lade sig inspirere til egen undervisning.

 
Intet forhåndskendskab til yoga er nødvendigt.

 
PRAKTISK 
Medbring to tæpper, din egen yogamåtte (kan også lånes).

 

OM YIN YOGA 
HéLT Yin fokuserer på at løsne stivhed og stramhed i krop og sind gennem lange, langsomme, jordnære, statiske stræk og kroppens hengivelse til tyngdekraften. Alle stillinger er siddende og liggende og holdes i 3-5 minutter. Vi tillader dét, at være, som er, retter opmærksomheden mod vejrtrækningen, sænker tempoet, reducerer stress og finder indre ro.  
 
De lange stræk giver øget smidighed, særligt omkring skulder, ryg, bryst, hofter og ben. Kombineret med en meditativ tilgang funderet i Mindfulness, bryder vi med de rutineprægede bevægelsesmønstre, skaber energi-gennemstrømning og løsner fysiske, såvel som mentale blokeringer.

Yin yoga tager udgangspunkt i traditionel kinesisk medicin, og hvor andre yogaformer arbejder med musklerne, adskiller Yin yogaen sig ved at fokusere på stræk langs meridianbanerne, der har samme gavnlige effekt som akupunktur, zoneterapi og akupressur.

HéLT Yin er et vidunderligt supplement til din dynamiske yoga-praksis, aktive sportsvaner og et stillesiddende arbejde samt yderst anbefalelsesværdigt til dig som har et travlt hverdagsliv eller har stress.

UNDERVISER: Anna Falch, Indehaver af HéLT, HéLT GRAVID & HéLT MØN, Yogalærer, Kropsbehandler, Klinisk diætist & Zoneterapeut.

Læs mere: www.heltyoga.com 

Adresse: HéLT YOGA, Kostervej 2, 4780 Stege 

Dato: 30. august kl. 11-14. 

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer