Fritidsudvalgets temamøde: Hvordan kan man som forening arbejde med at involvere unge?

Hvornår
24. feb 2020 kl. 18:30 til 21:00
Hvor
Sydpolen, Parkvej 109, 4700 Næstved, Danmark

Nummer
2020 23 99 0010

Er du frivillig i en forening, der gerne vil sætte fokus på at involvere flere unge i jeres forening? Så kom med til dette temamøde, og bliv klogere på ungdomslivet i dag og bliv inspireret til at involvere flere unge som både frivillige og medlemmer i jeres forening. 

På dette temamøde sættes der fokus på, hvordan unge oplever at være ung i dag og nogle af de tendenser, der er med til at skabe en ringere trivsel blandt unge. Til temamødet får du indblik i, hvordan DGI arbejder med at vende skuden, så flere unge trives i foreningerne og idrætsdeltagelsen blandt unge igen stiger.

På aftenen dykker vi ned i de undersøgelser, der viser, hvad unge motiveres af ift. frivilligt arbejde, og du får anbefalinger til, hvordan I kan involvere unge i jeres foreningsarbejde og skabe attraktive medlemstilbud.

Camilla Brusvang og Maja Damgaard er begge konsulenter i DGI Storstrømmen og har mange års erfaring med at arbejde med unge, frivillighed og idrætsdeltagelsen i alt fra foreninger, sociale indsatser, skoler og landsbyklynger.

18.15: Ankomst, the/kaffe og frugt

18.30: Velkomst v. Fritidsudvalget, Næstved Kommune

18.35: Oplæg v Maja og Camilla fra DGI

19.15: Pause med hjemmebagte boller og pålæg – i Caféen

19.35: Workshop v Maja og Camilla fra DGI

20.55: Opsamling og kort evaluering v. DGI

21.00: Tak for i aften

Andre spændende arrangementer

Vi har desværre ingen aktuelle arrangementer at tilbyde dig lige nu.

Hvis du vil have information om arrangementer i støbeskeen, så kontakt dit lokale DGI-kontor.