Temadag: Hold krop og hjerne frisk
Trænere
Dagen er for alle interesserede 50+ seniorer, ledere, instruktører og aktive, som ønsker viden om seniorer og inspiration til aktiviteter for målgruppen.
Vi har sammensat et spændende program, som indledes med et foredrag af Henning Kirk – tidligere aldringsforsker, læge dr. med., leder af Gerontologisk Institut, nu selvstændig seniorkonsulent, forfatter og foredragsholder.
Foredragets tema handler om at holde hjernen frisk og give bud på hvordan. De sidste 30-40 års forskning på området, har vendt op og ned på vores viden om hjernen, især hjernens ”livskarriere”. Hjernen betragtes nu som et livslangt byggeprojekt, hvor det at lære nyt, at være fysisk aktive vil gøre hjernecellerne og netværk mere robuste. Hvis vi samtidig udfordres kognitivt, mindskes risikoen for demenssygdom.
Efter foredraget har I mulighed for at afprøve én af tre aktiviteter. Alle aktiviteter kan på hver sin måde udfordre, træne og stimulere krop og hjerne.
Aktiviteter - vælg en af nedenstående - 13.00-14.00
Smart training - En ny form for hjernegymnastik, hvor du træner din hjerne gennem sjov og anderledes mototisk træning
Naturtræning - Brug naturen som både fysisk og mentalt træningscenter
SANS (sang og dans) - Dans med en sang og hold hjernen i gang
Program
Kl. 11:00: Velkomst og sang
Kl. 11.15: Foredrag ved Henning Kirk
Kl. 12:15: Frokost (Sandwich)
Kl. 13:00: Vælg en aktivitet: Smart training, Naturtræning eller SANS (Sang og dans)
Kl. 14:00: Tak for i dag