Den gode velkomst og GO! - Skydning

Hvornår
17. aug 2021 kl. 19:00 til 20:30
Hvor
Online-kursus, Online, Danmark
Hvem
Trænere
Ledere

Nummer
2021 09 00 2014

Forstør og forstærk fællesskabet i jeres forening 
Et stærkt fællesskab gør det nemmere at rekruttere og fastholde medlemmer. Vil I blive bedre til at tage imod nye potentielle skytter, fastholde jeres medlemmer, styrke fællesskabet i foreningen og tænke nyt om frivillighed? Så er workshoppen "Forstør og forstærk fællesskabet" lige noget for jer! På online workshoppen får I konkrete værktøjer til at sikre en god velkomst af nye medlemmer og frivillige.

”Her har jeg virkelig lyst til at komme igen!” Den følelse håber vi, at rigtig mange går hjem med efter at være startet i en forening. 
Følelsen er helt sikkert til stede ved mange – men der er også nogle som slet ikke oplever det samme.

I en tid som denne, hvor COVID-19 stadig fylder meget i vores nye hverdag, har vi alle fået en lille oplevelse af, hvad ensomhed vil sige, og hvor vigtigt det er at være en del af betydningsfulde fællesskaber – som fx foreningslivet. Derfor er det endnu mere vigtigt end nogensinde, at sikre en god og varm velkomst for nye såvel som gamle medlemmer. Det gør vi bl.a. ved ikke kun at have fokus på aktiviteten, men også på fællesskabet.

Genåbningen af foreningslivet bliver en fest – men vi bør sørge for at det bliver en god fest for alle, både nye og gamle medlemmer.

DGI Skydning inviterer alle bestyrelsesmedlemmer, instruktører, frivillige og trænere til et webinar om Den gode velkomst!

Vi sætter særligt fokus på de handlinger og simple tiltag vi i foreningen kan gøre, for at skabe nogle rammer, der gør det rart at starte som ny. 
Webinaret vil byde på simple fif og redskaber til, hvad I konkret kan gøre i jeres forening, såvel som I får mulighed for at inspirere og udveksle erfaringer med andre foreninger.

DGI Skydning VIL have alle foreninger tilbage på fuld styrke og derfor skal vi sammen gøre vores forberedelse godt. Vi ses!

Bjarke Nordentoft, Louise Horne Brok

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer