BDFL - Lederakademi 2020-2021

Hvornår
24. nov 2020 kl. 17:30 - 27. apr 2021 kl. 22:00
Hvor
DGI Østjylland, Søren Frichs Vej 42 B, 2, 8230 Åbyhøj, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
2021 09 85 3003

Bliv en stærkere foreningsleder: Ta' med på Lederakademi 2020-2021

Lederakademiet er en stærk uddannelse for ambitiøse bestyrelsesmedlemmer i de østjyske idrætsforeninger. Skal du med?

Formålet med lederakademiet er at give dig ny viden og værktøjer til at udvikle din egen forening, så den bliver endnu mere attraktiv – og dermed øger chancerne for at tiltrække flere frivillige og flere medlemmer.

Lederakademiet giver dig personlig læring og lederværktøjer, der også kan anvendes andre steder end i foreningsverdenen, fx på dit arbejde. Du kommer eksempelvis til at arbejde med planlægning og løsning af konkrete tiltag/projekter med udgangspunkt i din egen forening.

På Lederakademiet 2020-2021 kommer du blandt andet også til at lære om:

  • Kommunikation og branding
  • Motivation af frivillige
  • Ledelsesredskaber
  • Medlemstyper
  • Økonomi
  • Planlægning af foreningsåret

 

Lederakademiet er delt op i seks moduler over fem mødegange – i alt 24 kursustimer:

  • Modul 1: Tirsdag den 24. nov. kl. 17.30-22.00
  • Modul 2-3: Lørdag den 16. jan. 9.30-17.00
  • Modul 4: Tirsdag den 23. feb. kl. 17.30-22.00
  • Modul 5: Mandag den 22. mar. kl. 17.30-22.00
  • Modul 6: Tirsdag den 27. apr. kl. 17.30-22.00

Marlene Bjerre, Flemming Mølgaard

Underviserne gennemfører forløbet med en blanding af proces, sparring, erfaring, relevant viden og værktøjer samt stor involvering af deltagerne.

Det er en rigtig god idé at deltage flere fra samme bestyrelse, for at skabe de bedste muligheder for efterfølgende succes hjemme i foreningen, men man kan sagtens deltage individuelt.

Efter afslutningen i foråret 2021 mødes underviserne med deltagernes bestyrelser om den videre implementering af de valgte tiltag/projekter, og der følges gerne op med et statusbesøg i løbet af efteråret.

Der ydes selvfølgelig tilskud efter gældende regler fra jeres hjemkommune/Idrætssamvirke.

Uddannelsen gennemføres med min. 15 og maks. 24 deltagere.

Al kommunikation mellem underviser og deltagere forgår i en lukket Facebook-gruppe, og det det forventes, at deltagerne kommer til alle moduler.

Uddannelsen arrangeres af i regi af Bevæg dig for livet mellem DGI og Danmarks Idrætsforbund.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer